Nyt medlemsblad er tilgængeligt nu
Et nyt nymmer af medlemsbladet Skovdyrkeren er udkommet. God læselyst.
Denne gang har Skovdyrkeren været på besøg hos den midtjyske skovejer Christen Rauff ved Ejstrupholm. Han fik rejst skov for 25 år siden, og i dag har han omkring 12 hektar skov rundt om sin ejendom. For Christen Rauff har beslutningen om at rejse skov været helt rigtig. Skoven har givet stor glæde i alle seniorårene.
Som noget specielt har skovejeren indrettet en skovlegeplads og et fugletårn. Alle gæster er velkomne til at benytte sig af faciliteterne – og Christen Rauff nyder at have skovgæster på besøg i sin skov.
Medlemmerne kan også blive opdateret omkring uddannelsen til skov- og landskabsingeniør. Uddannelsens jyske del blev kortvarigt sat på pause i vinters. Men nu er der overvældende tilslutning til uddannelsen på Eldrupgaard ved Auning.
Skovdyrkeren bringer også et farvel-portræt af Skovdyrkernes fynske seniorskovfoged Peder Dammand. Han siger stop efter 40 års uafbrudt ansættelse. Og når vi nu er ved de lange ansættelser. Læserne kan også læse om, at administrativ medarbejder Bente K. Nielsen fra Skovdyrkerne Nord-Øst stopper. Det sker efter kun 37,5 års ansættelse i Skovdyrkerne.
Læs også om byggematerialer, skovbrugspolitik og om skovbrugets nye kampagne.
Det nye nummer kan læses via linket her.