Forsker og myndigheder advarer mod ny bakterie
I Sydeuropa slår en ny bakterie store olivenplantager ihjel. Bakterien kan risikere at ramme danske skovtræer som for eksempel eg og ær. Seniorforsker opfordrer til forsigtighed ved indførsel af planter.
Xylella fastidiosa.
Det er navnet på den bakterie, som har slået massevis af oliventræer ihjel i Sydeuropa.
I Italien har bakterien angrebet store plantager med oliventræer, der nu er ved at blive destrueret.
Xylella kan ikke ses med det blotte øje. Men bakterien medfører omfattende skader. Det har de seneste år haft enorme økonomiske konsekvenser for italienske olivenavlere.
Hvis en plante bliver smittet, mister den evnen til at optage vand og næring og dør. Sygdommen smitter nemt fra plan- te til plante, oplyser Landbrugsstyrelsen.
Bakterien er ikke kræsen, den kan også gå på andre træer – herunder danske skovtræarter.
– Mange danske planter er i risikogruppen. Det kan være eg og kirsebær. Men også vin og valnød og en række andre arter kan blive ramt, oplyser Landbrugsstyrelsen.
Skovejere skal ikke ligge søvnløse
Truslen skal tages alvorlig, men danske skovejere skal ikke ligge søvnløse. Det mener Iben Margrete Thomsen, der er seniorrådgiver ved IGN, Københavns Universitet.
– Bakteriens skader i Sydeuropa er dybt alvorlige. Mit råd er, at både skovbrugsbranchen og ferierejsende borgere er meget forsigtige, når der indføres planter til Danmark. Det er en skadevolder, som vi selvfølgelig ikke skal have til landet, siger Iben Margrete Thomsen.
Hun gør det klart, at man faktisk ikke ved, hvor slemt det vil gå, hvis bakterieen fik fodfæste i danske skovbevoksninger.
– Der er ikke meget erfaring. Hvis træarter som eg og ær angribes af Xylella, synes det ikke at være lig med en hurtig plantedød – slet ikke som oliven i Italien, siger hun.
– Vi ved ikke, hvor problematisk bakterien er på stilkeg. Andre ege som rødeg omtales mere som værter. Jeg har kun fundet omtale af et enkelt fund af bakterien i stilkeg, og det var i Nordamerika, siger hun.
Hun uddyber, at dens styrke er, at den er bredspektret – og derfor svær at stoppe.
– Den kan hoppe på en lang række arter. Derudover har bakterien også stor tilpasningsevne. Det vil sige, at den kan ændre sig og tilpasse sig, så den kan potentielt blive mere farlig for værterne, som tiden går, lyder det fra Iben Margrete Thomsen.
Ifølge seniorrådgiver Iben Margrete Thomsen bør man udvise forsigtighed. – Vi skal undgå at bakterien kommer til Danmark, siger hun.
På styrelsens liste
Xylella fastidiosa er en af over 200 alvor- lige plantesygdomme og skadelige insekter, som er på Landbrugsstyrelsens ’most unwanted’-liste. Det er listen over såkaldte karantæneskadegørere.
– Hvis de kommer til landet, kan de gøre uoprettelig skade på dansk natur og planteproduktion. Karantæneskadegørere er plantesygdomme og biller, vi ikke skal have indenfor landets grænser, men som des- værre kan sprede sig med rejseaktivitet og handel, oplyser styrelsen.
– Vi har set store ødelæggelser i andre lande, når en karantæneskadegører er kommet inden for landets grænser, så vores bedste råd til rejsende er, at de helt undlader at tage planter og frø med hjem fra ferien. Det er den nemmeste måde at undgå, at kritiske plantesygdomme og uønskede kryb kommer til Danmark. Det gælder især, hvis man rejser uden for EU, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen for Planter & Biosikkerhed, Kristine Riskær.
Spørg ind til oprindelse
Iben Margrete Thomsen bakker op – og opfordrer også skovbrugsbranchen til at være forsigtig, når nye planter skal i jorden.
– Det bedste er at benytte planter, som har dansk oprindelse. Er man nødt til at købe planter med udenlandsk oprindelse, så er det vigtigt, at skovejeren spørger ind til oprindelse og sundhed hos den planteskole, hvor man køber planterne, lyder rådet.
– Det er vigtigt at både skovbrugsbranche og rejsende borgere står sammen om at forebygge at skadegørere får fodfæste i Danmark, siger Iben Margrete Thomsen.
Undgå import af planter
Generelt fraråder Landbrugsstyrelsen, at man tager planter, frø, frugt og grønt med hjem fra ferien.
Hvis man alligevel medbringer blomster eller frø, frugt, grønt og planter med fra lande uden for EU, skal man altid huske at få et officielt plantesundhedscertifikat. Det er et lovkrav og en garanti for, at det man tager med hjem i kufferten, ikke indeholder potentielt ødelæggende insekter eller plantesygdomme.
Som rejsende kan man altid tjekke reglerne på www.borger.dk ved at søge på ’rejse’ og på www.Landbrugsstyrelsen.dk samt www.plantesundhed.dk, hvor det også er muligt at anmelde hvis man har mistanke om fund af alvorlige karantæneskadegørere.
Karantæneskadegørere
- Karantæneskadegørere er en række særligt alvorligt skadelige insekter, svampe, bakterier og vira, der ikke tidligere er fundet eller findes meget begrænset i EU.
- Karantæneskadegørerne er regulerede og skal, i modsætning til andre
typer af uønskede og invasive arter, udryddes hurtigst muligt, efter EU’s Plantesundhedsforordning, for at passe på vores fælles natur og planteproduktion, da de ellers kan lave uoprettelig skade på det danske natur- og planteliv. - Alle borgere har pligt til at anmelde det til Landbrugsstyrelsen, hvis
de får en mistanke om, at de har fundet en karantæneskadegører. - Du kan som borger anmelde en mistanke om karantæneskadegørere på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
