Det skal være nemmere og mere enkelt at rejse skov.

Det mener den nye Venstre-politiker Christian Friis Bach.

– Jeg har selv rejst skov flere gange. Den ene gang oplevede jeg på egen krop, at reglerne var ulogiske og bøvlede. Det blev jeg virkelig træt af, og det sled på glæden ved at rejse skov, siger han fortsætter:

– Jeg har virkelig været efter skovordningerne. De skovordninger skal forbedres, og det bliver de. Det er det, man har erkendt med den grønne trepart.

Fornuftig forretning

I den grønne trepart er der lagt op til 75.000 kroner i støtte til skovrejsning pr. hektar – er det tilskud højt nok?

– Det mener jeg, ja.

– Det er nok, hvis landmanden kan bevare sin grundbetaling på arealet. Så begynder det at ligne noget. Der skal netop være en fornuftig forretningsmulighed i skovrejsning, hvis man skal kunne overbevise landmænd om at rejse skov.

– Jeg har også selv produceret flis fra min skov med et fornuftig dækningsbidrag. Hvis man også kan sælge CO2 fra arealet, så begynder der at være en forretningsmodel henover en 15-20-årig periode.

Flere landmænd udtrykker, at regler og bureaukrati afholder dem fra at rejse skov. Hvordan ser du på det problem?

– Det skal helt klart være mere enkelt og ligetil. Det er vigtigt, at vi får luget ud i regler og bureaukrati. Vi skal også have kigget på reglerne for græsning i skov – og græsning i naturnationalparkerne. Lige nu er det reguleret helt ned i detaljer, og det spænder ben for mange fornuftige tiltag.

Frivillighed eller opkøb

I hvilket omfang mener du, at de nye store ambitioner med skovrejsning skal gennemføres med frivillige aftaler?

– Der er jo allerede flere store private jordbesiddere, som gerne vil være med. Eksempelvis er Kirk-familien allerede i gang med at rejse store arealer med skov.

– Lad os nu få gennemført en bedre skovordning og så sikre en mere fornuftig forretningsmodel. Så tror jeg, vi ser, at både mindre og større jordbesiddere kan se det fornuftige i at rejse skov.

– Når det er sagt, så kan det godt være, at staten skal købe op visse steder. Eksempelvis kan det komme på tale med de mange lavbundsjorde, som skal ud af drift. Nogle af de arealer vil jo også egne sig til skovrejsning.

Flere formål med skovene

Hvordan skal de nye skove etableres og dyrkes – hvilket driftsformål skal de have?

– Der skal være lidt af det hele. Vi skal have mere vild og urørt skov. Det skal selvfølgelig primært findes i gamle varierede skove, som jo er rige på biodiversitet.

– Når det handler om driften, så er jeg er meget stor tilhænger af naturnær skovdrift. Med den dyrkningsform kan vi få rigtig meget ud af arealerne. Hvis vi gør det rigtigt, kan vi jo få god biodiversitet og samtidig producere flis til varme og tømmer til klimavenlige byggerier. Jeg mener derfor, at naturnær skovdrift er en vigtig driftsform i de nye skove.

Læs også andre artikler fra Skovdyrkeren #98