Ekspert i opråb: Misvisende målemetode dumper danske skove

Vildledende målemetode dumper naturtilstanden i danske skove, påpeger ekspert. Danmark risikerer sanktioner fra EU på grund af de misvisende målinger

Naturen i Danmarks skove dumper. Det er konklusionen i de rapporter, som Danmark sender til EU. Men de dystre rapporter er forkerte. For målemetoden er skæv, og målingerne er misvisende.

Det påpeger Erik Buchwald, ekspert i skovnatur og biodiversitet.

– Som eksempel dumper Suserup Skov på alle målepunkter. Men skoven har ligget urørt i flere hundrede år og repræsenterer den absolut ypperste naturtilstand.

– Det er naturligvis ikke er naturen i Suserup Skov, der dumper. Det er måleværktøjet. De fejlagtige målinger betyder, at vi indrapporterer misvisende informationer til EU om naturtilstanden i danske skove, siger Erik Buchwald.

Fornuftig udvikling

Det er EU’s habitat-direktiv, som pålægger Danmark at rapportere om skovenes naturtilstand. Det skal gøres hvert sjette år. Og ifølge Erik Buchwald er det simpelthen fagligt forkert at beskrive skovenes naturtilstand med dumpekarakter. Tværtimod.

– På alle de parametre, der indgår i det politiske ambitionsniveau, er skovene blevet bedre, efter at habitatdirektivet trådte i kraft i 1992. Vi har fået større skovareal, mere løvskov, mere naturskov, mere dødt ved med mere.

– Og det er netop kravet i direktivet – at vi skal opretholde eller forbedre skovene, siger Erik Buchwald.

– Derfor piner det mig, hver gang jeg ser, at Danmark rapporterer til EU, at vores skove har det ad helvede til. Det er simpelthen ikke rigtigt, fastslår han.

Voldsom overimplementering

Erik Buchwald ved, hvad han taler om. Han har en erhvervs-Ph.d. i biodiversitet. Fra 1999 til 2013 var han ansat i Natura 2000-teamet i Naturstyrelsen. For at gøre opmærksom på problemerne har han sendt et åbent brev til minister for grøn trepart, Jeppe Bruus.

– Det er ganske alvorligt, at vi i Danmark stiller helt urealistisk høje krav til naturtilstand. Med den nuværende
målemetode overimplementerer vi EU kravene og går langt videre, end der er lagt op til i habitat-direktivet, siger han.

– Derfor opfordrer jeg den ansvarlige minister Jeppe Bruus til, at den kommende danske EU-rapportering kommer til at følge ambitionsniveauet i direktivet. På den måde vil vi måske kunne komme til
at klare nogle af kravene i den nye naturforordning fra EU, lyder det.

Skovejerne skal have tillid til målinger

Dansk Skovforening har læst Erik Buchwalds åbne brev grundigt. Herfra er der tilfredshed med, at sagen nu får politisk fokus.

– Det er klart, at vi er nødt til at have opgørelsesmetoder, som er transparente og som skovejerne kan have tillid til stemmer overens med de reelle forhold i de danske skove.

– Der må selvfølgelig ikke kunne rejses tvivl om hvorvidt alt det, som skovejerne gør for natur og biodiversitet, reelt er spildt arbejde, fordi opgørelsesmetoden ikke giver mulighed for at dokumentere, at der sker fremskridt, oplyser direktør Anders Frandsen på foreningens hjemmeside.

Tidligere metode var bedre

Den kritiserede målemetode er udviklet af Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE). Metoden har været benyttet til rapportering fra 2013 og frem.

Erik Buchwald forklarer, at der tidligere blev brugt en mere gennemarbejdet rapporteringsmetode, som en række organisationer bakkede op om.

– Før 2013 rapporterede man efter en målestok, som var udviklet grundigt i samarbejde med en lang række aktører. Det var blandt andre KL, DOF, Danmarks Naturfredningsforening, forstfolk, biologer med flere. Det var en god og virkelighedsnær metode med bred opbakning, siger han. Det gav helt andre konklusioner.

– Den tidligere målemetode fastslog, at omkring ni ud af ti skovtyper var i forbedring og i gunstig status, siger han. Men DCE ville ikke benytte metoden.

– Biologerne ved DCE syntes ikke, at det var ambitiøst nok. De kom så igennem politisk med at benytte deres egen selvopfundne metode til rapporteringer. Det var en meget kritisabel proces, der foregik dengang, siger Erik Buchwald.

Risikerer sanktioner

Fremover får det konsekvenser, at Danmark indrapporterer dystre målinger af naturen i skovene. I juli sidste år vedtog EU en forordning om naturgenopretning. Den sætter bindende tidsfrister for indsatsen for god tilstand i naturtyperne.

Det gælder nu, at der skal være gunstig tilstand i 30 procent af arealet i 2030 stigende op til 90 procent i 2050. Opnår Danmark ikke det, kan der komme sanktioner fra EU.

– Det er ret ambitiøse krav fra EU. Hvis vi i Danmark skal kunne leve op til kravene, så nytter det ikke noget, at vi overimplementerer og måler med en selvopfunden metode, som dumper selv vores
fineste urørte skove. Det er jo helt galt, påpeger Erik Buchwald.

– Så min opfordring herfra er, at ministeren bør sikre, at der genoptages afrapportering efter den gamle og velafprøvede målemetode fra før 2013. Det vil være fagligt korrekt, lyder det fra Erik
Buchwald.

Kort om målemetoden

Siden 2007 har DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) leveret det faglige grundlag for de danske myndigheders artikel 17-rapportering til EU. Rapporteringen udføres hvert sjette år jævnføre EU’s habitatdirektiv.
Rapporteringen omfatter 60 habitatnaturtyper, hvoraf ti er skovtyper, og i alt 84 habitat-arter, der alle står på direktivets lister over truede arter og naturtyper.
Fra 2013 har DCE benyttet multikriteriesystemet til rapportering af bevaringsstatus for både de 34 lysåbne naturtyper (hede, klit, overdrev m.m.) og de ti skovnaturtyper.
Multikriteriesystemet ’oversætter’ overvågningsdata til en status for struktur og funktion på et entydigt og databaseret grundlag.
Vurderingen af struktur og funktion for hver naturtype er beregnet ud fra antallet af prøvefelter, der opfylder kriterierne for alle indikatorer (efter ”one out all out” princippet). Særligt for skovene gælder, at flere af indikatorerne kan opfyldes på enten prøvefeltniveau, på stationsniveau eller på regionsniveau, for at tage hensyn til den naturlige variation og ”klumpethed”, der ofte er i skovtyperne.

Ministerie bekræfter pludseligt skifte

Skovdyrkeren har forsøgt at få en kommentar fra trepartsminister, Jeppe Bruus.

Men ministeriet for grøn trepart henviser til svar, som ministeren tidligere har givet til Folketingets miljø- og fødevareudvalg. Her bliver der blandt andet svaret på, om det er den nye målemetode, som er skyld i, at naturtilstanden i skovene pludselig blev rapporteret som dårlig og ugunstig i 2013 og 2019.

Det bekræfter ministerens udvalgssvar.

– I 2007 blev der af Miljøministeriet rapporteret gunstig bevaringsstatus for skovnaturtyperne, mens der af Miljøministeriet i 2013 og igen i 2019 af det daværende Miljø- og Fødevareministerium blev rapporteret stærkt ugunstig bevaringsstatus. Denne ændring i bevaringsstatus skyldes, at der i rapporteringerne i 2013 og 2019 blev anvendt en ny metode, som blandt andet indebar ændringer i indikatorer, kriterier og vægtning. Et eksempel på en betydningsfuld ændring i metoden var blandt andet, at det blev lagt til grund, at mængden af dødt ved har betydning for skovenes biodiversitet, fremgår det af udvalgssvaret.

Ministeren vil sammenligne med andre lande

Trepartsministeren oplyser videre, at han har sat et nabotjek i værk.

– De enkelte medlemslande har et råderum i forhold til valg af datagrundlag og metode. For at sikre, at
afrapporteringen sker på et retvisende grundlag, har mit ministerium sat et nabotjek i værk, så Danmark forholder sig til hvordan lignende EU medlemsstater afrapporterer til EU Kommissionen.

– Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er i dialog med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet i forbindelse med den forestående afrapportering efter habitatdirektivet, skriver trepartsminister Jeppe Bruus.

Spørgsmålene til Folketingets miljø-og fødevareudvalg er stillet af venstrepolitiker Kristian Pihl Lorentzen,
som er gået ind i sagen. Han har i alt stillet 17 spørgsmål til minister for grøn trepart, Jeppe Bruus.

DCE afviser kritik af metode

Det er Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE), som har udviklet den anvendte målemetode. Herfra afviser seniorrådgiver Jesper Fredshavn kritikken af metoden.

– Jeg står fuldt og helt på mål for vores multikriterie-system. Metoden hviler på et solidt fagligt grundlag og leverer korrekte data om skovenes naturtilstand, siger Jesper Fredshavn, seniorrådgiver ved DCE.

– Dertil kommer, at det fra politisk side er besluttet ved de seneste to rapporteringer – i både 2013 og 2019 – at benytte metoden som grundlag for Danmarks afrapporteringer til EU, siger seniorrådgiveren.

Han har selv været koordinator på de sidste tre rapporteringer – de såkaldte artikel 17-rapporteringer til EU.
Biologisk vurdering af skove Jesper Fredshavn afviser, at ambitionsniveauet i habitatdirektivet alene er status
quo eller en forbedring af tilstanden, som den var i 1990’erne, hvor direktivet blev vedtaget.

– Opgaven fra EU er derimod, at vi skal vurdere skovene ud fra deres biologiske indhold. Habitatdirektivet handler om at beskytte sårbare arter og økosystemer. For at opnå gunstig bevaringsstatus skal vi derfor sikre, at der i de skove, der udpeges som habitatskove, er gode levemuligheder, så de naturligt hjemmehørende sårbare arter kan fremmes og udvikles. Det er ambitionen fra EU.

– Selve metoden til at vurdere om det er tilfældet, står ikke direkte nævnt i habitatdirektivet. Det er op til de enkelte medlemsstater selv at udvikle de indikatorer og analysemetoder, der skal vurderes efter, lyder det.

Realistiske krav

Ifølge Jesper Fredshavn er kravene i måleværktøjet ikke urealistiske.

– Det er klart, at der er et stykke vej til at opnå et højere biologisk indhold i de danske skove, da stort
set al dansk skov er plantet og i mange generationer har været dyrket med tømmerproduktion for
øje. Men det er ikke umuligt at nå derhen, siger Jesper Fredshavn.

– Eksempelvis vil der være omkring 75-100 kubikmeter dødt ved pr. hektar i naturlige, urørte skove. I vores system ligger der et mindstekrav på 10-20 kubikmeter, for at vi kategoriserer det som gunstig
tilstand. Så vi har bestemt ikke lagt urealistiske krav ind, siger Jesper Fredshavn.

Danmark skal hvert sjette år rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter omfattet af habitatdirektivet jævnføre direktivets artikel 17.