
Ansøgningsrunden for tilskud til privat urørt skov er netop åbnet
Ansøgningsfristen er 2. juni 2025
Tilskud til privat urørt skov
Formålet med tilskud til privat urørt skov er at sikre stabile levesteder for de arter, som er tilknyttet skov. Indsatsen baseres på frivillig medvirken fra lodsejere.
Hvilke skove er aktuelle og hvor stor er erstatningen
Kriterierne for at få tilskud er blandt andet:
- Arealet skal være over 1 hektar
- Træerne på arealet skal primært bestå af gamle, hjemmehørende arter
- Arealet skal være sammenhængende, fredskovspligtigt eller kunne pålægges fredskovspligt
Tilskuddet er baseret på en individuel beregning, hvor art, kvalitet, vedmasse, tilgængelighed og alder er de væsentligste faktorer.
En flot gammel egebevoksning tæt på farbar vej boner højt ud, mens en ellemose på en ø ikke giver meget i erstatning.
Hvilke skove står forrest i køen
I 2025 er der afsat 13,2 mio. kr. og der prioriteres efter:
- Natura 2000 skovnaturtyper
- HNV=8 (tal for områdets naturværdi) eller en biotopregistrering med værdifuld skovnatur
- Andre arealer
Driften ophører ved urørt skov
Udlæg af urørt skov medfører forpligtigelser – blandt andet:
- Al skovdrift skal ophøre – ingen hugst, plantning, slåning eller såning
- Ingen udsætning af vildt eller fodring – men du må godt gå på jagt
- Ingen gødning, sprøjtemidler eller kalk
- Ingen jordbearbejdning
- Ingen dræning eller oprensning af grøfter
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 2. juni 2025 og din lokale Skovdyrkerforening er klar til at hjælpe dig med ansøgningen og de helt præcise præmisser for ordningen.
Læs hele vejledningen her: