
Skovfoged til spændende skovpart hos Skovdyrkerne Midt
Skovdyrkerne Midt søger en erfaren skovfoged til en spændende skovpart primært i geografien omkring Bjerringbro, Tange sø og Hammel. Skovparten har været i en positiv udvikling i en årrække, og potentialet for at udvikle skovparten yderligere er god.
Brænder du for skovdrift, dyrkning af skoven, og udvikling af skovejendommes naturværdier? Kan du lide at bruge dine faglige kompetencer og finde gode løsninger, i et tæt samarbejde med skovens ejer, og vores dygtige samarbejdspartnere? Så er det måske dig vi søger.
Beskrivelse af stillingen:
- Som skovfoged arbejder du selvstændig med rådgivning af de skovejende medlemmer i din skovpart.
- Du løser alle typer af opgaver i skovene – i tæt samarbejde med kollegaer, entreprenører og leverandører – og i løbende dialog med skovejerne.
- Fokus er i første omgang at drive og udvikle skovparten, men der er også mulighed for at varetage tværgående faglige opgaver i teams på tværs af hele Skovdyrkerne Midt.
- Hos Skovdyrkerne arbejder vi ud fra et stærkt værdigrundlag – hos Skovdyrkerne er fagfolkene på skovejernes side – og med det udgangspunkt, driver vi en sund langsigtet forretning.
Vi forventer at du:
- Er uddannet som skov- og landskabsingeniør eller forstkandidat.
- Er fagligt stærk, og formår at bringe din faglighed og kreativitet i spil i dialogen med skovejer.
- Udviser engagement og lyst til at spille med på holdet.
- Trives i en hverdag med mange opgaver og hvor tempoet kan være højt
- Arbejder struktureret og effektivt – og tager ansvar for dine egne opgaver og deadlines.
- Er ordholdende i din omgang med kolleger, skovejere og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder vores nye medarbejder: En attraktiv stilling, hvor den rigtige profil kan udvikle sig til at blive endnu bedre. Det indebærer blandt andet:
- Meget stor selvstændighed i din hverdag, og mulighed for at udvikle en skovpart i en spændende geografi med et stort potentiale.
- En plads på skovens bedste hold – sammen med kolleger arbejder vi på at udvikle Skovdyrkerne – til glæde for medarbejdere og ikke mindst vores medlemmer og kunder.
- Du bliver en del af et stærkt hold, med stor mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Stabile og velordnede forhold i en virksomhed, med en flad ledelsesstruktur, og hvor organisationen løbende arbejder med at trimme forretningen, så du får mest muligt ud af din hverdag.
Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgningen sendes til klk@skovdyrkerne.dk mærket ”Skovfoged” eller uploades i skemaet nedenfor.
Vi evaluerer løbende de indkomne ansøgninger og indkalder løbende til samtale.
Yderligere information fås ved at kontakte skovrider Kristian Løkke Kristensen – 61 67 68 91.
Download stillingsopslaget som PDF