
Skovfogedassistent til spændende skovpart hos Skovdyrkerne Midt
Skovdyrkerne Midt er i en positiv udvikling og der er stor aktivitet i vores medlemmers skove. Derfor har vi brug for at forstærke holdet og søger en skovfogedassistent til vores nordvestlige skovpart.
Brænder du for skovdrift, dyrkning af skoven, og udvikling af skovejendommes naturværdier? Kan du lide at bruge dine faglige kompetencer og finde gode løsninger, i et tæt samarbejde med skovens ejer, og vores dygtige samarbejdspartnere? Så er det måske dig vi søger.
Beskrivelse af stillingen:
- Som skovfogedassistent skal du arbejde tæt sammen med vores erfarne og dygtige skovfogeder – især Simon Kortnum Fabricius, med hovedparten af sine aktiviteter i den nordvestlige del af foreningens geografi – i området omkring Salling, Skive, Viborg og Karup.
- Du løser alle typer af opgaver i skovene – i tæt samarbejde med kollegaer, entreprenører og leverandører – og i løbende dialog med skovejerne.
- Hos Skovdyrkerne arbejder vi ud fra et stærkt værdigrundlag – hos Skovdyrkerne er fagfolkene på skovejernes side – og med det udgangspunkt, driver vi en sund langsigtet forretning.
Vi forventer at du:
- Er uddannet som skov- og landskabsingeniør eller forstkandidat.
- Har lyst til at omsætte din viden til praksis og sætte din faglighed og kreativitet i spil i dialogen med skovejer.
- Udviser engagement og lyst til at spille med på holdet.
- Trives i en hverdag med mange opgaver og hvor tempoet kan være højt
- Arbejder struktureret og effektivt – og tager ansvar for dine egne opgaver og deadlines.
- Er ordholdende i din omgang med kolleger, skovejere og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder vores nye medarbejder:
En attraktiv stilling, hvor den rigtige profil kan udvikle sig til at blive endnu bedre. Det indebærer blandt andet:
- Mulighed for at tage de første skridt i en skovfogedkarriere, hvor vi forventer at du er klar fra start – men hvor der også bliver god mulighed for at bygge på – både fagligt og personligt – og i tæt samarbejde gode kollegaer.
- En plads på skovens bedste hold – sammen med kolleger arbejder vi på at udvikle Skovdyrkerne – til glæde for medarbejdere og ikke mindst vores medlemmer og kunder.
- Du bliver en del af et stærkt hold af dygtige skovfogeder og øvrige fagligheder som er for- udsætningen for at drive en sund forretning.
- Stabile og velordnede forhold i en virksomhed, med en flad ledelsesstruktur, og hvor organisationen løbende arbejder med at trimme forretningen, så du får mest muligt ud af din hverdag.
Tiltrædelse d. 1/8-2025, men vi venter også gerne på den rette kandidat.
Ansøgningen vedhæftende nedenstående kontaktformular eller sendes til klk@skovdyrkerne.dk mærket ”Skovfogedassistent”.
Vi evaluerer løbende de indkomne ansøgninger og indkalder løbende til samtale.
Yderligere information fås ved at kontakte skovfoged Simon Kortnum Fabricius – 31 15 33 05 eller skovrider Kristian Løkke Kristensen – 61 67 68 91.
Download stillingsopslaget som PDF