EUDR-eftersyn giver ikke nye lempelser
EU-Kommissionens eftersyn af afskovningsforordningen, EUDR, giver ikke nye lempelser for danske skovejere, skriver Dansk Skovforening.
EU-Kommissionens eftersyn af afskovningsforordningen, EUDR, giver ikke nye lempelser for danske skovejere, skriver Dansk Skovforening.
Eftersynet blev sat i gang, efter at ikrafttrædelsen af EUDR sidste år blev udskudt for anden gang. Men Kommissionen har ikke genåbnet selve lovteksten. Derfor ændres der ikke på de krav, som skovejere bliver omfattet af, når reglerne finder anvendelse fra årsskiftet 2026/2027.
For skovejere betyder det blandt andet, at der fortsat skal være styr på due diligence, når træ sælges på markedet. Mange danske skovejere vil dog kunne bruge en engangs due diligence-erklæring, hvor der blandt andet skal oplyses forventet årlig hugstmængde og skovens lokation.
Den opdaterede vejledning afklarer, at hugstmængden for eksempel kan baseres på en driftsplan, sidste års hugst eller gennemsnitlige hugstmængder fra en tilsvarende skov. Skovens lokation kan angives med postadresse, matrikelnummer eller SFE/BFE-nummer. Dansk Skovforening vurderer, at der næppe kommer yderligere lempelser inden ikrafttrædelsen.