Små spændende træarter til små spændende skove
Klimaet bevæger sig, det bør træarterne og skovdyrkning også gøre. Man kan sige om begrebet hjemmehørende træarter, at de gennem flere tusinde år har tilpasset sig det klima vi havde. Men det er langtfra en garanti for de hjemmehørende arter også passer til det fremtidige klima vi får. Her er nogle bud på træarter der måske kan gøre vore små skove, mere robuste, rigere og mere spændende.
TYRKISK HASSEL Corylus colurna. Sydøsteuropa, Tyrkiet, Iran. Enstammet træ ofte med rigtig god rethed, højder optil 25 m i Danmark (Århus). Overefterspurgt rødligt kernetræ. Tørkerobust. Plantet i over 15 år i Vendsyssel, med rigtigtgode resultater.
SOLCYPRES, Chamaecyparis obtusa. Særligt efterspurgt i Japan for sit fine, stærke og varige tømmer. Træarten er ”hellig” i Japan og overefterspørgsel har skabt marked for C. lawsoniana, som erstatningsart. Ikke endnu afprøvet i Nordjylland, men skønnes at have stort set samme krav og robusthed som C. Laws.
CASTANIE, Castanea sativa. Central til sydeuropa og lilleasien. Store tandede blade, god vækst på lettere jord, gerne efter nåletræ. Spiselige nødder. Tømmer mere varigt end eg – men billigere. Tømmeret har et halvdårligt ry med ring- og stjerneskøre – så det anbefales at sørge for at træet hurtigt opnår en god dimension – fordi træet bliver mere ”skørt” med alderen.Fremragende fodertræ til hjortevildt.
HJERTETRÆ, Cercidiphyllium japonica, Hjertetræ. Japan, Kina. Ligner en spinkel lind, ofte retstammet. Bides stærkt af mus, hvis der er græs. Ualmindelig smuk i efterårsløvet – som også dufter herligt (karamel, bagværk). Mildt træ der anvendes til møbler og småting. Skal stå på den bedre bund, ikke så glad for tør jord eller kraftig vind.
VALNØD, Juglans regia. Fra centraleuropa til asien. Spredt vidt og bredt på grund af de herlige nødder. Markant smukt tegnet tømmer – en af de få træarter fra temperet klima med ”tropiske farver” (mørkt træ). Valnød reagerer meget kraftigt på lysindfald, derfor er det en udfordring at lave rette kævler. Valnødtømmer er kraftigt overefterspurgt. Valnød er lidt vanskellig efter gran, det kan lade sig gøre men det kræver noget tålmodighed – og noget NPK. Valnød bides grundlæggende ikke af vildtet – det gør de allerfleste andre træarter efterhånden.
MONARCHBIRK, Betula maximowicziana. Fra Kurillerne til Honcho og Hokkaido. En af de mest værdifulde træarter i Japan. Efterspurgt i superkvalitet til ekstremt høje priser. Storbladet, hurtig og højtvoksende. Ikke afprøvet i Nordjylland endnu – måske en værdig afløser på de våde askearealer.
STORFRUGTET RØN. Sorbus domestica, Centraleuropa. Ligner alm. røn på bladene, men stammen er mere. En virkelig smuk træart, gode efterårsfarver og virkeligt smukke og ekstremt velsmagende frugter (når de er overmodne) gror hurtigt som ung, men kan lide stærkt af frugttræskræft. Skal stå på jord til den tørre side. Overefterspurgt. (vi har måske skaffet os en mere kræftrobust proveniens fra Kbh-området)
TARMVRIDRØN. Sorbus torminalis. Centraleuropa ned til Iran. På bladene ligner den mest en rødeg – også med pragtfulde efterårsfarver.Brunlige pæreformede frugter – gode til snaps. Tørketålende og hurtigtstartende som alm. røn. Også en af høj-værditræarterne. Alle røn er lystræer der kræver lys for at trives. ”Boblere”: Himalayaceder, Cedrus deodare. God tømmerproducent, vinterhårdførhed uafklaret p.t. Libanonceder, Cedrus libani. Sagnomspunden tømmerressource, vinterhårdførhed måske tvivlsom.
- Download referat:
- Referat_Skovtur_Holms_planteskole.doc