Skovdyrkerforeningen Øst stemte for en fusion med Skovdyrkerforeningen Fyn
På generalforsamlingen i Skovdyrkerforeningen Øst den 24. oktober blev formandens beretning og regnskabet godkendt. Bestyrelsens forslag til fusion med Skovdyrkerforeningen Fyn blev desuden vedtaget.
Skovrider Karsten Raae, som træder tilbage pr. 31/12-2016, fik stor ros for sin indsats igennem 10 år i Skovdyrkerforeningen Øst, hvor der i perioden er sket en betydelig udvikling.
Karsten Raae takkede bestyrelse, medlemmer og medarbejdere for det spændende arbejde igennem årene. Det er med glæde, at Skovdyrkerne fortsat i en årrække vil have Karsten Raae til rådighed i en stilling som konsulent på et internationalt forskningsprojekt.
På generalforsamling i Skovdyrkerforeningen Fyn vil der i aften den 25. oktober blive afholdt afstemning om fusionen.
Der er på forhånd indkaldt til ekstraordinære generalforsamlinger i begge foreninger, hvor endelig vedtagelse af en fusion kan foregå. Det er planlagt til henholdsvis den 14. november i Skovdyrkerforeningen Øst og den 15. november i Skovdyrkerforeningen Fyn. Begge dage kl. 16.00 på foreningernes adresser.