Vellykket møde med politikere og skovejere på Den Gamle Grænsekro
I mandags mødtes skovejere med medlemmer af Folketinget for at tale om den meget omdiskuterede stormfaldsordning. Alle var enige om, at ordningen skulle forbedres, og de første skridt i den rigtige retning er nu taget.
Mødet den27. aprilvar en unik chance for at stille skarpt på skovdrift–med afsæt i stormfaldsordningen. Mange af vores medlemmer mærkede i 2013 konsekvenserne af stormeneBodil og Allan. Der er netop nedsat en kommission for at se på stormfaldsordningen. Da 2015 er et valgår, greb vi chancen og arrangerede dette debatmøde for at få politikerne i tale og få sat skovbruget som erhverv på dagsordenen.
Stor interesse for at debattere stormfaldsordningen med politikerne
Opbakningen til mødet var stor, idet 116 mødte op til debat med 3 veloplagte medlemmer af Folketinget, nemlig Hans Christian Schmidt (V), Mike Legart (C) og Troels Ravn (S). Derudover deltog Niels Iuel Reventlow, formand for Dansk Skovforening.
Efter velkomst og indledning ved Torben Bille Brahe, formand for hovedbestyrelsen hos Skovdyrkerne, overtog den stormfaldsramte skovejer Thomas Ørting Jørgensen.
At miste sin skov – og kampen med `væsenerne´
Han er 3. generationsejer af sin skov, og hanså både sin fars og sin farfars bestræbelser blive lagt ned af stormen Allan. Det var noget, der havde berørt ham dybt.Og han blev både indigneret og vred, da der i første omgang ikke blev erklæret stormfald, fordi forskellige `væsener´ (som Stormrådet og Danmarks Statistik m. fl.) til at begynde med ikke ville anerkende Sønderjylland som en landsdel (hvilket er ét af de påkrævedeparametreved en stormfaldserklæring).
Deltagere fik et veloplagt indlæg om både de følelsesmæssige og de praktiske problemer som stormfaldsramt skovejer. Samtidig kom Thomas Ørting Jørgensen med nogle gode konstruktive forslag.
Hvad vil vi som skovejere have ændret?
Politikerne spillede også ind med nogle positive, forstående indlæg, og alt i alt var der en konstruktiv dialog med spørgsmål fra forsamlingen og svar fra politikerne. Et andet `væsen´ nemlig SKATkom også med i debatten omkring dets besynderlige afgørelse om, at en skovrejsning på Fyn er hobby, fordi der ikke er kommet indtægter i kulturperioden. Den livlige debat kom rundt i hjørnerne på en god og konstruktiv måde.
Politikerne og de fremmødte var enige om at:
-
Der må skabes klarhed over begrebet ’landsdel’
-
Det må være muligt for nye ejere at komme ind i stormfaldsordningen
-
Forskellene mellem tilskudsordningen og forsikringsordningen bør fjernes
-
Der skal etableresen konjunkturudligningsfond, som udjævner skatten for de ramte ejere
-
Der bør ses på den uforståelige 1/60-regel i stormfaldsordningen.
Vi håber hermed, at vi har skubbet arbejdet med at forbedre stormfaldsordningen i den rigtige retning. Og atvi i fremtiden kanundgå de frustrationer, som især skovejerne i området oplevede. Det må bare ikke ske igen.
En opmærksom forsamling lytter tilHans Christian Schmidt (V), som holdt et veloplagt indlæg om forbedringer af stormfaldsordningen.
Skovbruget er et vigtigt erhverv
Aftenen blev sluttet af med gode ”skovsnakker” henover aftensmaden og et lille glas.
Skovdyrkerne håber også, at mødet har placeret skovbruget længere fremme i politikernes tankesæt. Så vi ikke bliver glemt eller nedprioriteret i deres arbejde med området en sen nattetime.
Skovbruget er et vigtigterhverv, selv om man normalt ikke betragter Danmark som et skovbrugsland. Men det, vi kan se, er at:
-
Skovbruget fremoverbliver en endnu vigtigere brik i omstillingen til en grøn fremtid med produktion af flis mv. til fortrængning af den ”sorte energi” og formindskelse af CO2-udslippet
-
Skovbruget betyder noget på nationalbudgettet med en omsætning på op imod 4 mia. kr., hvor vi beskæftiger tusindvis – især i udkantsområder, hvor skovene er, og hvor der især er behov for arbejdspladser.
-
Skovbruget producerer træ – og træ er miljø. Træproduktionen binder CO2 i bygninger, møbler mv. og den sker næsten udelukkende ved hjælp nedbør og sol – plus god rådgivning.
-
Ud over produktion af træ giver skovbruget i den flersidige drift – den danske model–også mange andre nytteværdier til samfundet i form af fritids- og naturoplevelser – såsom 70 mio. skovbesøg om året–og meget, meget mere.
Skovdyrkerne har hermed sat et lille fodaftryk i det politiske arbejde både med stormfaldsordningen og med skovbruget som erhverv.
