Fredag d. 8. april var en stor dag for Vandcenter Djurs og Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland. Op imod 200 personer var mødt op for at plante de første træer i Dolmer Kildeskov. Skovdyrkerforeningen er totalentreprenør på det 56 hektar store skovrejsningsprojekt nordvest for Grenaa.

De fremmødte talere skiftedes til at fremhæve fortræffeligheder ved skov. Udover det primære formål – beskyttelse af drikkevand – vil skoven give rekreative oplevelser, en spændende natur, CO2-binding og meget mere.

Borgmesteren plantede det første træ, hvorefter skoleeleverne fulgte trop.

Skovdyrkerne startede mandag morgen med at tilplante resten af området.

Artikel i Aarhus stiftstidende

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne