Hobby / erhverv. Vi håber, at politikerne forstod – og at de husker
På Skovforeningens konference for nylig på Christiansborg blev blandt andet skattespørgsmålet taget op.
Indlæggene havde blandt andet to vigtige pointer. Har politikerne mon efterfølgende gjort SKAT opmærksom på disse forhold?
For det første opfordrede et indlæg på konferencen politikerne til at bede SKAT om at læse den nuværende Skovlovs §1, efter hvilken skovejerne har pligt til at drive skovene, så de ud over at sikre produktionen også er pligtige til at bevare og øge den biologiske mangfoldighed samt at tilgodese kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv. For det andet understregede konferencen skovbrugets langsigtede natur, hvilket SKAT heller ikke synes at være opmærksom på.
1. Den flersidige drift
Det virker ofte som om SKAT arbejder efter tidligere tiders Skovlov, hvor det kun var træproduktionen, der var målet med skovdriften. Derfor accepteres normalt kun udgifter, der medvirker til at skabe indtægter – og det vil hovedsagelig udgifter, der relaterer sig til træproduktionen. Men det harmonerer ikke med samfundets nuværende ønsker til skovene – og ofte heller ikke med ejerens – og altså heller ikke med den nuværende Skovlov.
Ethvert miljøhensyn vil nemlig normalt forringe bundlinien, hvorved man risikerer, at SKAT vurderer, at der ikke er tale om ’erhverv’ – fordi en rigtig erhvervsvirksomhed efter SKAT’s opfattelse altid vil maksimere driftsresultatet. Et eksempel kan være efterladelse af træ til naturligt henfald i stedet for at sælge det. Hvor ejeren accepterer udgifter til biodiversitet og friluftsliv, bør SKAT også gøre det. Konsekvensen af den nuværende politik er, at fornuftig skovdrift risikeret at klassificeres som ’hobby’, hvilket har yderligere negative økonomiske konsekvenser.
2. Det lange tidsperspektiv
Et andet indlæg på konferencen viste med tal, at der altid går mange år fra plantning af en skov, til der kommer indtægter. Det blev nævnt, at der for eg kunne gå 50 år, før indtægterne kom. For nåletræ er perioden kortere, men dog ofte et par årtier.
Også dette forhold giver problemer i forhold til SKAT, der har svært ved at acceptere – især i mindre skove med få bevoksninger – at der kan være så lang tid mellem en investering og et afkast. SKAT har i en række konkrete tilfælde argumenteret med, at så kan der ikke være tale om ’erhverv’ – så må der være tale om en ’hobby’-virksomhed.
Skovbrug er et anderledes erhverv
SKAT må fremover blive bedre til at forstå de politiske vilkår, vi arbejder under, samt skovbrugets biologisk betingede produktionsforhold. Men skovbruget ER et erhverv – uanset at vi tager hensyn til natur og miljø, og uanset den lange produktionstid.
Vi håber derfor, at de politikere, der deltog i konferencen, vil hjælpe os med at gøre SKAT opmærksom på disse grundlæggende forhold.
