Stormfaldslovens betingelse for at åbne ordningen er, at stormfaldet i en landsdel er større end den normale årlige hugst i området. Stormrådet har vurderet, at det sønderjyske område, hvor stormfaldet givetvis overstiger en årshugst, ikke kan betragtes som en landsdel.

Sigtet med stormfaldsordningen er at give en økonomisk hjælp til private skovejer til oprydning og gentilplantning efter større, katastrofelignende stormfald, der rammer en eller flere landsdele.

At Stormrådet ikke åbner ordningen i denne omgang, efterlader især de sønderjyske skovejere, hvis skove er raserede af stormen, uden nogen form for økonomisk hjælp.

Skovdyrkerne finder det meget uheldigt, at en uklar lovgivning betyder, at Stormrådet må træffe en afgørelse baseret på et skøn. Især, når denne afgørelse har betydelig økonomisk virkning for mange, stormfaldsramte skovejere.

phi@remove-this.skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne