Douglas som alternativ til rødgranen
Skovdyrkernes VidenCenter for skovdyrkning afholdt den 18. maj en ekskursion til Løvenholm Skovdistrikt på Djursland, hvis erklærede politik er en gradvis omstilling af rødgran-driftsklassen til douglas.
Der er flere gode argumenter for denne beslutning. Dels de forventede klimaforandringer, der forudsiges at give rødgranen problemer på langt sigt. Dels douglasgranens større produktion og større stabilitet i alder-dommen, hvilket giver en øget fleksibilitet vedrørende afdriftstidspunkt. Desuden kan der opspares noget større værdier i douglasgranen, især hvis den produceres med en knastfri bul på 6 eller 8 meter.
MEN, men. Så let er det ikke, skulle ekskursionen vise.
Douglas’en har to hovedproblemer. For det første dens ustabilitet i ungdommen. Og ungdommen varer i hvert fald op til omkring 40 års alder. Det andet – og endnu større – problem er hjortevildtet.
Douglas’ens produktivitet
På Løvenholm ligger netop et af Forsøgsvæsenets forsøg, hvor træarternes tilvækst kan sammenlignes. 12 af de almindeligt anvendte træarter indgår, og forsøget blev etableret for 51 år siden.
Nedenstående tabel angiver stående masse og produktionen i perioden for 10 af disse arter
| Diameter | Masse | Totalprod. | Totalprod. | |
| cm | m3/ha | m3/ha | tons/ha | |
| 2013 | 2013 | 1965-2013 | 1965-2013 | |
| Grandis | 45,9 | 895 | 1609 | 667 |
| Douglas | 40,4 | 570 | 1149 | 569 |
| Sitka | 37,6 | 650 | 1293 | 550 |
| Rødgran | 33,4 | 622 | 1072 | 517 |
| Nobilis | 36,4 | 574 | 952 | 462 |
| Lærk | 31,1 | 387 | 808 | 378 |
| Ædelgran | 31,0 | 409 | 693 | 323 |
| Bøg | 31,1 | 304 | 535 | 307 |
| Cypres | 27,3 | 340 | 539 | 287 |
| Eg | 22,9 | 151 | 339 | 194 |
Det ses, at douglas’ens produktivitet er godt 10% højere end rødgranens. Betydelig højere ligger dog en anden norvest-amerikansk træart, nemlig grandis’en. Den er også et rimeligt alternativ til rødgranen, men den er endnu mere efterstræbt af vildtet, og så har den ikke douglas’ens stabilitet og evne til at opspare værdi i alderdommen.
Stormfølsomhed
Douglas’ens store stormfølsomhed i ungdommen skyldes, at mens toppen vokser med stor hastighed, så følger rodvæksten ikke med de første mange år. På Løvenholm blev det demonstreret i en 3-årig kultur, hvor planterne stod fint. Men da vi gravede en plante op, havde den et håbløst lille rod/top-forhold.
For at mindske stormfaldsrisikoen plantes douglas’en ofte i blanding med andre nåletræarter. Typisk med sitka, grandis, rødgran eller lærk. Dels fordi de andre træarter er med til at støtte den mere usikre douglas, dels for at have noget at falde tilbage på, hvis douglas’en går på gulvet.
Der er forsøgt mange indblandingsmodeller, men der er ikke enighed om en ideel model. Rækkevis blanding giver ikke god beskyttelse mod stormfald. Så der skal blandes i rækken. Mange har brugt en douglas som hver anden i hver anden række. Det vil sige 25% douglas. Det ideelle blandingsforhold afhænger af jordens bonitet.
Vildtskaderne
Det største problem er dog kronvildtet. På Løvenholm var der i 1950 10-15 stykker. Det blev anset for at være for meget af daværende skovbrugsprofessor Grøn, som sad i bestyrelsen. I 1965 var der 50 stykker. Og nu er der mindst 500. Dertil kommer ca. 100 stk. dåvildt.
Og det er jo ikke bare douglas’en, som skrælles, men også rødgranen, grandis’en og løvtræet. Skovbruget på Løvenholm bekræfter, at en stor vildtbestand ødelægger eller i hvert fald vanskeliggør muligheden for et intensivt skovbrug.
En af de muligheder, douglas’en giver for en god værdiproduktion, er opstamning (til 6-8 meter). Men en opstamning bliver meningsløs, hvis træet samtidig skrælles.
Hegning er sjældent effektivt. Man har i stedet i en del år plantet douglas sammen med en sitka i plantehullet – en kappeplantning. Det nedsætter skaderne, men det giver til gengæld den udfordring at få fjernet kappen, inden den skader hovedtræet.
Som et nyt alternativ fik vi demonstreret en tysk barkhøvl, som man med en vis succes havde forsøgt sig med for at undgå skrælning. Alle hovedtræer høvles på de nederste halvanden meter viser i perioden april-september. Høvlingen, som kun tager den yderste bark, udløser et harpixflod, som gør træerne uinteressante for dyrene.
Men på trods af de nævnte problemer fortsætter distriktet stille og roligt sin konvertering til douglas – en proces, som forudses at ville tage 2-3 trægenerationer.
phi@skovdyrkerne.dk og ukh@skovdyrkerne.dk
