Godt 50 medlemmer var mødt op til årets første markvandring i juletræerne. Denne gang hos Rasmus Jensen, Løvstrup Plantage. Skovdyrkernes ‘nye’ juletræsteam skovfogederne Emil Poulsen og Johan Stubkjær havde tilrettelagt aftenens program med fokus på:

Emil Poulsen lagde hurtigt fra land og gennemgik fordele og ulemper ved at præcisionsplante i krydsforbandt. Den nyplantede kultur var anden generation juletræer og arealet var efter afdrift rodfræst, plantet og afslutningsvis overkørt med en stenrive.

Den altoverskyggende konklusion var, at selv om planteomkostningen er højere, er fordelen ved, at der plads til ca. 500 ekstra træer pr ha – med samme vokserum – større og den bedre pladsudnyttelse kan i sidste ende give en merindtægt på ca. 16% i forhold til traditionel plantning.

Herefter gik turen i biler til aftenens 2. punkt. En forsømt juletræskultur fra 2009. Her præsenterede Emil Poulsen resultatet af en væsentlig ændring i plejestrategi. Fra 2009 til 2016 har kulturen være renholdt med kemi, bundklippet 2 gange og gødsket.

Man havde sparet på topskudsregulering, fuglepinde, plejeklip. I det nuværende marked har det været en forkert strategi og efter sæsonen 2016, stod det klart, at det er nødvendigt at fokusere på at producere kvalitetstræer.

Som konsekvens er der blevet skrottet 13.000 træer og de resterende 35.000 træer skal tilbage i drift gennem formklipning … og i løbet af foråret skal der skudnippes og topskudsreguleres…. i alt en samlet investering på 8 kr pr. resterende træ.

Konklusionerne er, at det er dyrt ikke at udvise rettidig omhu i forhold til markedets krav, men også, at man med en – selv en sen – håndfast indsats kan redde meget og at det nu i den konkrete kultur var muligt at se ganske mange gode emner.

Afslutningsvis gennemgik skovfoged Johan Stubkjær brug af organisk gødning med henblik på at holde på næringsstofferne over en længere periode og de fremmødte blev opfordret til at tage en sæk med hjem med henblik på at afprøve virkningen. Ligeledes gennemgik Johan godkendte midler til topskudsregulering for 2017.

Ind i mellem de faglige oplæg var der rig mulighed for at se på kulturerne samt at erfaringsudveksle med andre juletræsdyrkere og rådføre med skovfogederne.

Aftenen blev traditionen tro rundet af ved FDF spejdernes pølsebod.

Hvis du ikke deltog – kan du se aftenens ekskursionsfører

Initierer fildownloadhér

.

Den krydsforbandte kultur besigtiges.
Emil Poulsen forklarer principperne.
Der var rig mulighed for at erfaringsudveksle – her i den sanerede kultur.
Den udleverede eksursionsfører beskrev de nærmere detaljer – og der var mulighed for at søge uddybende svar.
Forsamlingen står midt i den sanerede kultur.
Det råkolde forårsvejr gav god appetit og det gav travlhed i FDF spejdernes pølsebod.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne