Ændring i den administrative medarbejderstab
En planlagt nedgang fra tre til to administrative medarbejdere er i det nye år en realitet. Desværre er nedgangen faldet sammen med en opsigelse, og vi søger derfor en administrativ medarbejde med tiltrædelse snarest.
Fra tre til to administrative medarbejdere
I over et år har vi haft tre fuldtidsansatte administrative medarbejdere i foreningen -dels for at sikre en god overleveringsperiode, op til atBirgitte Virlev ved årsskiftet gik på pension, dels for at have den nødvendige administrative kapacitet tilat implementere et nyt økonomisystem. I forbindelse med Birgittes planlagte pensionering med udgangen af 2015 blev det besluttet, at forsøge at drive foreningens kontor med kun to administrative medarbejdere.
Opsigelse lige før jul
Lige før jul modtog vi desværre en opsigelse fra Mia Mejer, som ønskede en stilling med kortere arbejdsdage, og kortere transporttid til hjemmet. Opsigelsen kommer på uheldigt tidspunkt, idet den falder sammen med reduktionen på én administrativ medarbejder. I en periode vil foreningens kontor ikke have den ønskede kapacitet, dels fordi en ny medarbejder næppe kan være ansat før primo marts, dels fordi der herefter følger en introduktionsperiode. Især i februar måned vil der kunne opleves etkapacitetsproblem på kontoret.
Vi søger en ny administrativ medarbejder
Arbejdet med at finde en ny administrativ medarbejder er i gang, og vi håber på en hurtig ansættelse og tiltrædelse. Du kan læse stillingsopslaget på vores hjemmeside.