Skovbruget er (også) et erhverv!
Det blev understreget på en konference på Christiansborg i går, som fokuserede på ét af bæredygtighedens 3 ben i skovbruget, nemlig produktionen og økonomien. Samt på skovbrugets vigtige rolle i relation til kulstofbinding og klima
Tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt og foreningen ’Viden om erhverv’ havde sammen med Dansk Skovforening arrangeret konferencen.
I folketingets store Fællessal gav foredragsholdere fra skovbruget og fra forskningen en række indlæg om forskellige aspekter af produktionen i skovene, og derefter var der en paneldiskussion med folketingspolitikere fra 6 af de politiske partier.
Konferencen var arrangeret for at give en balance i diskussionen om skovbrugets rolle i samfundet, hvor megen offentlig debat fokuserer på de to andre – ligeledes vigtige – funktioner i skovene, nemlig friluftslivet og hensynet til biodiversiteten.
Herunder gengives nogle af konferencens budskaber:
Skovdriften er bæredygtig
Skovforsker Thomas Nord Larsen fra Københavns Universitet understregede, at skovene har det godt rent sundhedsmæssigt. At der produceres mange ting på én gang i skovene (multifunktionalitet), og at skovdriften generelt er bæredygtig. Desuden at løvtræarealet er stigende og at kulstoflageret er det samme, fordi vi kun fælder to tredjedele af tilvæksten.
Behovet for træ er kraftigt stigende
Skovadministrator Niels Otto Lundstedt påpegede en række ting, som er vigtige, når vi taler om skovbruget
- Verdens behov for træ vil ifg. FN stige fra 2 til 8 mia. m3/år inden 2050
- Hvis man vil have et træbord eller et træhus, kræver det, at man fælder et træ
- Stort set alle vore skove er plantede kulturskove
- Skovene kræver aktiv pleje for at producere det, vi ønsker af dem
- Fra plantning af et egetræ tager det 50 år, før der er indtægter
Træ til salg: 35 øre pr. kg
Skovejer Michael Neergaard fremhævede to ting, der er karakteristiske for skov og skovdrift. På trods af, at afkastet er lille, er der faktisk bundet stor kapital i skovene. Og for det andet, at forkerte beslutninger først ses efter mange år.
Han understregede, at det under alle omstændigheder er en lavprisvare, vi producerer. Træet fra en fin løvtræbevoksning, som vi har passet og plejet i 150 år, sælges i den sidste ende for 35 øre pr. kg!
Han gennemgik økonomien på sit skovdistrikt, Valdemarskilde på Vestsjælland. I de sidste 19 år har overskuddet efter skat ligget på omkring 1000 kr./ha/år (uden løn til ejer). Når hans skov om nogle år skal overlades til næste generation, kan han med de nuværende regler se frem til en generationsskiftebeskatning på 11.000 kr./ha – altså hele overskuddet fra mere end et årti’s skovdrift. Afgiften kan kun betales på én måde – ved at hugge mere i skoven.
Han havde i øvrigt regnet på muligheden for at lægge skoven urørt. Men det måtte straks afvises. Kompensationen er alt for lille, idet man kun får erstatning for den træværdi, der efterlades derude, men ikke for fremtidens driftstab eller for tabet af handlefrihed. Han brød sig egentlig heller ikke om den tanke, at de træer, som han og hans forgængere har plejet og passet gennem 150 år, bare blev til føde for svampe og biller.
Af CO2 er du kommet……
Biomasseforsker Claus Feldby fortalte i et spændende indlæg, at klodens skove rummer mere end dobbelt så meget kulstof, som der er i atmosfæren i form af CO2.
Han gennemgik det store og det lille kulstofkredsløb og sagde – med tanke på træerne: ’Af CO2 er du kommet, til CO2 skal du blive, og af CO2 skal du igen opstå’. Skovene bliver en vigtig del af klimaløsningen.
Han konstaterede, at de dyrkede skove og unge skove optager langt mest CO2. Derfor skal vi passe skovene og tage produkter ud fra dem – produkter, som vi bruger i bygninger, møbler o.l., hvor kulstoffet vil være lagret i mange år, og hvor det erstatter enerkrævende produkter som stål, beton, aluminium m.m.
Han anbefalede i øvrigt, at vi dyrker skovene mere ’klimasmart’ – f.eks. efter en model med flere hurtigtvoksende amme- eller pionertræer. Herved kan vi øge kulstofbindingen yderligere 
(Se eksempel her).
Omstilling til biomasse på kraftvarmeværkerne
Direktør Lars Therkildsen fra HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) berettede om den store omlægning fra kul til biomasse på værkerne, der efter deres beregninger giver en CO2-reduktion på 80-95%. De foretrak flis frem for træpiller.
Men man står meget hårdt på dokumentation af bæredygtigheden af det leverede træ. Det sker blandt andet ved en SBP-certificering.
Mere selvforsyning med træ
Direktør Henrik Thorlacius Ussing fra Rold Skovs Savværk ønskede sig mere dansk træ. Også han så træ som nøglen til en bæredygtig fremtid på mange måder, og så gerne, at vore selvforsyningsgrad, som nu kun er på omkring 35%, steg yderligere. Syntes i øvrigt, at for meget træ afbrændes, og foretrak (som Claus Feldby), at en større del i stedet indbygges i varige produkter.
Han så følgende udfordringer i relation til træforsyningen:
- Urørt skov
- Certificeringen, som efter hans mening giver store administrative og bureaukratiske omkostninger
- Afbrændingen af skovtræ på varmeværkerne – også af de større dimensioner
- Skattesystemet (ønsker et stabilt flow og talte bl.a. for en skovkontoordning)
Skattevæsenet bør læse Skovlovens §1
Skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen havde et vægtigt indlæg om de negative virkninger af skattesystemet. Han opfordrede politikerne til at bede Skattevæsenet om at læse Skovlovens §1, efter hvilken skovejerne har pligt til at drive skovene, så de ud over at sikre produktionen også er pligtige til at bevare og øge den biologiske mangfoldighed samt at tilgodese kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.
Men Skattevæsenet accepterer i princippet kun udgifter, der medvirker til at skabe indtægter, og oven i købet helst inden for få år. Men det er totalt gammeldags og harmonerer slet ikke med samfundets nuværende ønsker til skovene – og ofte heller ikke med ejerens. Ethvert miljøhensyn vil normalt forringe bundlinien, hvorved man kan risikere, at SKAT vurderer, at der ikke er tale om ’erhverv’ – fordi en rigtig erhvervsvirksomhed vil efter SKAT’s opfattelse altid maksimere driftsresultatet. Et eksempel kan være efterladelse af træ til naturligt henfald. Hvor ejeren accepterer udgifter til biodiversitet og friluftsliv, bør SKAT også gøre det. Konsekvensen af den nuværende politik er, at fornuftig skovdrift af SKAT kan risikere at få betegnelsen ’hobby’, hvilket har yderligere negative økonomiske konsekvenser.
Herudover havde han 3 forslag til ændring af skattesystemet for skove:
- Grundværdiansættelsen bør afkobles fra landbrugets vurdering
- Generationsskifteafgiften bør ophæves helt, idet den udhuler skovene for træer, især de gamle
- Der bør indføres mulighed for en ’skovkontoordning’, hvorved indtægter kan fordeles over årene
Det kan være svært med dialog
Alt i alt mange gode indlæg, og efterfølgende en god dialog med politikerne.
Det er desværre ikke alle, der klapper af konferencen og dens tema om skovbruget som erhverv. Den kendte biolog Morten DD Hansen føler sig ligefrem provokeret af konferencen. Han skriver således på Facebookgruppen Biodiversitet.dk, at han formoder, at deltagerne bare ’klapper hinanden på skuldrene, husker tilbage på deres tid på Landbohøjskolen, og smører politikerne med en jagt eller to.’ (Læs hele hans kommentar her).
Morten DD’s følgere på Facebookgruppen fortsætter i samme spor: ’ Man bliver så træt…’, ’Handlekraftig uvidenhed’, deltagerne i konferencen omtales som ‘skovhøsterlobbyen’ og Naturstyrelsen benævnes’Tømmerstyrelsen’.
Man kan undre sig lidt over, at en konference om den erhvervsmæssige side af skovbruget skal give anledning til så mange negative kommentarer. Der bliver trods alt afholdt masser af konferencer om biodiversiteten i skovene, hvor produktionsaspektet ikke inddrages, uden at dette give anledning til tilsvarende kommentarer. Det kan være svært med dialog.
phi@