”Det sku’ vær’ så godt, men så’ det faktisk skidt”, som det hedder i en gammel danskrevyvise.

Der ligger uden tvivl de bedste intentioner bag statens nye indkøbspolitik. Som man skriver på Naturstyrelsens hjemmeside: Statens indkøb skal fremover bidrage til bæredygtig udnyttelse af klodens skovressourcer, og derfor bliver det nu et bindende krav til statens indkøbere, at træ til blandt andet byggeri, møbler og papir skal stamme fra bæredygtige skove. Det sker som led i regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb.

Eller med miljøminister Ida Aukens egne ord: Fremover vil det være et krav, at når vi køber kontormøbler og kopipapir, eller vi bygger nye huse og restaurerer gamle bygninger, så skal trægulve, tryksager og vinduer være lavet af bæredygtigt træ. Det er vigtigt for skovenes overlevelse samt for de mange mennesker, som lever af skovene.

‘Bæredygtig’ bliver i praksis til ‘certificeret’

Hvor ligger så de ’bæredygtige skove’, som Miljøministeriet taler om? Der er desværre ikke så mange af dem, der ligger i Danmark.

Problemet er nemlig, at man i praksis sætter lighedstegn mellem bæredygtighed og certificering. Man kræver ikke direkte, at skovene skal være certificeret – de skal bare være bæredygtigt drevet. Men ejeren skal kunne dokumentere dette. Det kan han i dag kun ved at lade sig certificere.

En skov, som er certificeret, betragtes af ministeriet sombæredygtig. Men en skov, som ikke er certificeret, kan ikke bevise, at den er bæredygtigt drevet. Derfor vil træet fra en sådan skov ikke kunne betragtes sombæredygtigt. Og staten kan som følge herafikke købe træprodukter fra en sådan skov.

Der findes to certificeringsordninger for skove i Danmark, PEFC og FSC®. Hvis vi tager de private skove i Danmark, så er kun 16% af arealet certificeret – tilhørende under ½ % af skovejerne.

Statens kommende politik betyder altså i praksis, at 99,5% af de private danske skovejere (med 84 % af skovarealet) ikke længere kan levere træ til produkter, som den danske stat kan købe.

Groteske og uacceptable konsekvenser

Det er jo en ganske grotesk situation. At træ fra det skovbrug, som man kender bedst til, og som ligger nærmest på, ikke længere er fundet værdigt til den danske stats indkøbere.

Særlig grotesk, fordi Naturstyrelsen faktisk har et tilsyn med det private skovbrug i Danmark. Hvis 84% af arealet betragtedes som ikke-bæredygtigt, så havde Styrelsen faktisk en forpligtelse til at gribe ind.

Når man ikke gør det, så er det naturligvis, fordi man i praksis betragter skovdriftensom i orden. Den er bæredygtig, selv om ejeren ikke med et stykke papir kan dokumentere dette.

Man kan betragte de nye regler som en kraftig henstilling til de danske skovejere om at lade sig certificere.

Nota bene: Vi er ikke imod certificering

Ovenstående betyder ikke, at Skovdyrkerne er imod certificering. Vi var de første på markedet til at tilbyde både PEFC- og FSC®-certificering, og vi sælger og administrerer til daglig begge de to ordninger.

Men som en bred medlemsorganisation med mere end 5.000 skovejere tilknyttet, så er vi også nødt til også at være et talerør for den store majoritet, der indtil viderehar valgt ikke at lade deres skove certificere.

Vi har bare det enkle synspunkt, som vi får bekræftet hver dag ude i skovene, at en skov godt kan være bæredygtigt drevet, selv om den ikke er certificeret.

phi@skovdyrkerne.dk

By: Per Hilbert

Nyheden er skrevet af:

Per Hilbert

Skovrider emeritus