Strid om nyt skov-forslag fra blå blok
De lærde strides. Blå blok har foreslået udlægning af 20% af statens skovareal som ’urørt skov’ – mod ophævelse af §3-beskyttelsen på 25.000 ha enge og overdrev, så de igen kan dyrkes rent landbrugsmæssigt. Biologerne jubler, Naturfredningsforeningen protesterer.
Henrik Høgh overraskede for nylig på vegne af partierne V, K, DF, og LA med et forslag om at bytte 25.000 ha i statsskovene med 25.000 ha marginal landbrugsjord.
Forslaget indebærer, at Naturstyrelsen ophører med skovdriften på 20% af sit areal. Kommuner og militæret opfordres til at gøre det samme. Forslagsstillerne henviser til, at det må formodes kun vil koste 10 mio. kr. om året. Man opfordrer desuden til, at der etableres en ordning, hvor også private skovejere kan udlægge urørt skov mod en kompensation.
Som kompensation for udtaget af de 25.000 ha statsskovforeslår man §3-beskyttelsen ophævet på 25.000 ha landbrugsjord, fortrinsvis enge og overdrev.
Biologerne begejstrede
Toneangivende biologer, blandt andet Rasmus Ejrnæs og Morten D.D. Hansen kan ikke få armene ned af begejstring. Sidstnævnte siger ifølge nyhedsportalen Altinget: ’Det er det bedste forslag på naturfronten i mange år. Vi har skreget på det her i uendelig lang tid, så det er fedt, at der er nogen, der lytter’.
Man mener, at det er let at finde 25.000 §3-arealer, hvis naturværdi er beskeden (det er i øvrigt en ny melding). Hvis man i stedet kan lave ’en beskyttelse mod skovdrift’ på 25.000 ha i skovene, vil det ifølge forslagsstillerne gavne 65% af de rødlistede arter.
Man henviser til Økonomisk Råds rapport fra 2012, ifølge hvilken den biologiske mangfoldighed bedst opnås ved, at indsatsen lægges der, hvor arterne lever. Og det gør de jo i skovene. ”Der er derfor, isoleret set, hverken behov for – eller fordele ved – at lægge en betydelig indsats i agerlandet”, skriver man i begrundelsen.
Naturfredningsforeningen stærkt imod
Naturfredningsforeningen er stærkt imod, at man fjerner beskyttelse ude i det åbne land. Man mener, at biologerne lider af et tunnelsyn med hensyn til den biologiske mangfoldighed.
Formanden Ella Maria Bisschop-Larsen siger: ’Det er rigtigt, at man kan gøre noget i skovene, og at der ville blive en bedre biologisk mangfoldighed. Men man freder hverken viben, lærken engrylen, kobbersneppen eller guldblommen med det her forslag. Jeg tror ikke på, at danskerne er med på at bytte en lærke for en svamp’.
Biologerne mener derimod, at Naturfredningens modstand skyldes, at ’man vurderer forslaget politisk frem for fagligt’. Altså at man skulle være imod, for forslaget kommer fra blå blok. Jeg undrer mig over, at man modsiger fagkundskaben’, siger Morten D.D. Hansen (fagkundskaben må her forstås som de nævnte biologer).
Anden modstand
Den skarpe debattør Anders Billeschou, tidligere vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, er på linie med Naturfredningsforeningen. Han kalder forslaget et dårligt kamufleret landbrugsprojekt, som nok vil give flere levesteder for rådsvampe og biller, men at det vil ske på bekostning af det åbne lands harer, lærker, viber, agerhøns, klokkefrøer, gøgeurter m.fl.
Han argumenterer med, at forringelser af vilkårene for dyre- og plantelivet i det åbne land vil komme prompte, mens først vore tipoldebørn vil opleve fordelen ved den øgede biodiversitet i den urørte skov. Det biologisk interessante i den urørte skov er nemlig først og fremmest de store døende eller døde løvtræer. Og dem skal man vente flere hundrede år på.
Men nu ligger forslaget altså i Folketinget hos vore politikere.
- Related News:
Vismænd foreslår store dele af skovbruget nedlagt-04.03.2012 09:38
