EUTR – Mere bureaukrati på vej til skovejerne?
EU’s nye såkaldte ’tømmerforordning’ (EUTR) er sat i verden for at modvirke ulovlig hugst. Men den kommer muligvis samtidig til at pålægge almindelige danske skovejere endnu et bureaukratisk lag af registreringer og dokumentation. Naturstyrelsen er i gang med at udarbejde de danske regler
Alle ved, at der kommer træ på markedet i Europa, som er fældet i strid med lovgivningen i de lande, træet kommer fra. F.eks. fra visse tropiske lande og formodentlig fra Rusland. Det vil EU gerne forhindre, og det tænkes bl.a. gjort ved at indføre et system, hvor alt træ, som bliver handlet i EU, skal registreres og kunne følges.
Dette system kommer også til at gælde i Danmark. Reglerne findes i EU’s Tømmerforordning (EUTR), som i princippet har været gældende siden marts 2013. Naturstyrelsen er for tiden ved at udarbejde en vejledning, der skal beskrive, hvad Tømmerforeningen i praksis betyder for de danske skovejere. Der foreligger et udkast, skovenes større organisationer har været kaldt til orientering, og Skovforeningen har kommenteret på det foreliggende.
Ifølge dette ser det ud til, at hver eneste af de omkring 25.000 danske skovejere formodentlig bliver pålagt at indføre en såkaldt ’Due Dilligence’-ordning på sin ejendom – noget, der så vidt vi indtil videre kan se, ligner en ny slags certificering. (for en ordforklaring, tryk her)
Når vi her omtaler en ordning, som endnu ikke er klar, og hvis præcise indhold ikke er fastlagt, så er det for at gøre skovejerne opmærksom på, at et nyt system venter på dem lige om hjørnet. Så de har chance for at forholde sig til det, og så man kan tage til orde i de relevante forsamlinger, f.eks. i Skovforeningens lokalkredse.
Hvad kommer det til at betyde i praksis?
Ifølge det indtil nu foreliggende anbefaler man, at enhver skovejer skal kunne dokumentere, at han ’udviser den fornødne omhu’, at han har kendskab til den relevante lovgivning, og at han har procedurer på plads, der gør det muligt for ham at vurdere og begrænse risikoen for overtrædelse af den relevante lovgivning.
Hvad er det så for en lovgivning, vi taler om?
Der vil altid være tale om en konkret vurdering, men i det foreløbige udkast til vejledning nævnes 8 eksempler på lovovertrædelser, der kan betyde, at det træ, som samtidig bliver solgt fra ejendommen, vil blive betragtet som ulovligt fældet. F.eks. entreprenørers oliespild, overtrædelse af eventuelle Natura 2000 aftaler, fældning af træ der ikke betragtes som hugstmodent, afdræning af vandhuller ellersænkning af bunden på vandløb og grøfter, salg af ’sort’ træ, etablering af en hytte i skoven uden at have ansøgt om tilladelse samtfældning af redetræer i perioden februar-juli.
Det er indtil videre svært at se, hvordan alle de nævnte lovovertrædeler kan forbindes med konkrete partier af træ. Men hvis de kan, så vil det medføre, at skovejeren – ud over en almindelig straf for den til grund liggende lovovertrædelse- også får en EUTR-sag på halsen for salg af ‘ulovligt’ træ. Der bliver altså tale om en dobbelt straf. Straffen for at bringe ulovligt træ på markedet er bøde eller fængsel i op til at år. Der kan endvidere blive tale om konfiskation af det fældede træ!
Vejledningen kræver også, at skovejeren skal kunne dokumentere kendskab til den generelle lovgivning, somomgiver skovdriften. Iudkastet til vejledning nævnesfølgende love, som ejeren skal have kendskab til: Aftaleloven, artsfredningsbekendtgørelsen, jagtloven, miljøbeskyttelsesloven, miljøskadeloven, momsloven, naturbeskyttelsesloven, okkerloven, planloven, skovloven, tinglysningsloven, toldloven, vandløbsloven og VVM-bekendtgørelsen. Hertil kan komme særlige lokale aftaler og bestemmelser.
Hvor svært kan det være? – sagde embedsmanden
Hvordanman i praksisetablerer en ‘Due Diligence’-ordning på sin ejendom er ifølge Naturstyrelsen ”op til den enkelte skovejer. Tømmerforordningen fastlægger ikke bestemte procedurer eller systemer, så den enkelte kan indpasse sin Due Dilligence i sine eksisterende forretningsgange”.
I udkastet til Vejledningen skriver man således: ”Der er ingen formkrav til, hvorledes en Due Dilligence ordning etableres og opbevares. Det anbefales dog, at ordningen nedskrives og opbevares på virksomheden. For danske skovejere er Due Dilligence forpligtelsen enkel at efterleve. Det skal blot sikres, at skovejeren,hans ansatte og de entreprenører, der arbejder i skoven, har det fornødne kendskab til de relevante love, og at disse overholdes. Ligeledes skal der være adgang til krævede basisoplysninger om træart m.v. for det fældede træ.”
Det er altså ifølge de involverede embedsmænd ikke særlig kompliceret. Det betyder muligvis bare et ekstra ringbind på reolen hos hver af de 25.000 skovejere.
Det principielle
Alle borgere – incl. skovejerne – har naturligvis en pligt til at rette sig efter landets lovgivning. Og hvis man bliver grebet i overtrædelser, kan man naturligvis forvente en straf.
Men med det nye EU-tiltag har man til en vis grad vendt bevisbyrden om. Det ser ud til at blive skovejerens pligt til enhver tid at kunne dokumentere, at han via en Due Dilligence-ordning har styr på det hele. Og som skovejer risikerer man oven i købet ved at overtræde bestemmelserne i Tømmerforordningen den ekstra straf, at man får sine værdier inddraget. Det virker somet nybrud i dansk lovgivning.
Med en parallel ville det svare til, at alle landets bilister blev pålagt at bekoste installation af fartskrivere i deres biler for at kunne dokumentere, at de har overholdt hastighedsgrænserne! Og hvis de ikke har gjort det, så kunne de ud over en bøde risikere konfiskation af bilen. Ikke nogen god udvikling, synes vi.
2. udgave (24.9.2015)
