Urørt skov – en første aprils spøg?
Kan det være en 1. aprils spøg, når organisationen 'Verdens Skove' (tidligere Nepenthes) foreslår, at al pasning og skovdrift skal ophøre i alle statens skove? Det er det nok desværre ikke, og synspunktet kommenteres derfor af tidligere statsskovrider Morten Elbæk-Jørgensen i et læserbrev i JyllandsPosten
Så er den gal igen med den organisation, som kalder sig Verdens Skove. Denne gang er det projektkoordinator Stine Tuxen i JP 17/3, som i indlægget ”En enkel vej til mere natur” på vegne af organisationen igen markedsfører det synspunkt, at alle statens skove bør udlægges som urørte, dvs. til henfald uden berøring af menneskehånd, og forventelig/forhåbentlig til gavn for mangfoldigheden af skovens mange småorganismer, altså for biodiversiteten.
Nu er Verdens Skove dog blevet bevidst om, at den umiddelbare virkning af at opgive skovdriften er, at skovene ikke bare bliver rodede, men også mørke og skumle til skade for både det skovsøgende publikum og for de mere lyskrævende af skovens småorganismer. Det er der råd for, siger organisationen, vildsvin, kronhjorte og bisonokser skal holde træopvæksten i ave, sådan at der bliver lysåbne områder.
Desværre vil både svin, hjort og bison foretrække bondens velgødede afgrøder frem for skovens magre vækster, så derfor bliver det nødvendigt med solide hegn rundt om alle skovherlighederne. Det giver så et nyt problem, nemlig at holde bestanden af de indhegnede dyr nede på et niveau, hvor de ikke alle vantrives af fødemangel. Det problem skal nok klares ved udsætning af nogle flere ulve. Det gik jo også så godt med de første tre.
Med dette menageri må det vist stå klart for de fleste, at skovene ikke bliver noget for mennesker at færdes i, i hvert fald ikke ubevæbnede og/eller med børn. Så må vi lave udsigtstårne, hvorfra folk kan se ind på herlighederne, en model som desværre allerede kendes fra naturarealer, som er opkøbt af kapitalfonde.
Til gengæld for dette noget triste scenarie får vi måske noget mere biodiversitet om 50-100 år eller mere, men det pudsige er, at det ved vi faktisk ikke. Det eneste, som er helt sikkert, er, at hvis vi efterlader alt det træ, som ellers skulle blive til tømmer, møbler og brænde, som føde for de biller m.v., som lever af at nedbryde døde træer, ja, så får vi umådelig mange flere af den slags biller.
Det gode spørgsmål er så: hvad skal vi egentlig med dem? Mennesket har i 10.000 år avlet køer, svin, korn og træer; skulle vi nu også i fuldt alvor til at avle biller? Det ville ikke bare være ekstravagant, det ville være noget pjat.
Morten Elbæk-Jørgensen, Bryrup
