Beslutningen følger op på den situation, at Svend Christensen holder som sekretariatschef til sommer, og at man skal finde en ny sekretariatsleder.

Flere placeringer i Jylland har været i spil, men både skovridere og Hovedbestyrelse har været enige om, at Ry var den mest optimale placering. Her har Skovdyrkerne deres egen bygning, hvor der er fin plads til Sekretariatet, og her bor i forvejen Skovdyrkerne Midt og det fællesejede aktieselskab Green Product, der står for Skovdyrkernes eksport af juletræer og klippegrønt. Bygningen i Ry har allerede internt fået navnet ’Skovdyrkernes Hus’.

Flytningen vil bringe Sekretariatet tættere på Skovdyrkernes driftsmæssige aktiviteter. Og det vil understøtte en tættere integration mellem foreningerne med mulighed for hurtigere fælles udvikling. Der vil blive en stærkt forbedret logistik, idet Ry kan nås fra alle de fem foreningskontorer på omkring en time.

Skovdyrkernes udlandsvirksomhed i selskabet Danish Forestry Extension A/S forbliver i København.

Opens window for sending emailphi@remove-this.skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne