Skovdyrkerne hos energiministeren
Skovdyrkerne var den 22. september sammen med Dansk Skovforening og HedeDanmark i audiens hos energi-, forsynings- og klimaminister minister Lars Christian Lilleholt for at slå et slag skovene og specielt for flisen
Mødet var en del af arbejdet i gruppen ’Træ til Energi’, der har været aktiv i mere end tre år for at sætte skovbruget på lystavlen hos de politikere og embedsmænd, der arbejder med vores energiplanlægning.
Hovedbudskabet er, at skovene kan fordoble produktionen af træ til landets energiforsyning uden at mindske produktionen af råvarer til savværkerne, uden at forringe vilkårene for publikum og natur og uden at bruge ekstra hjælpemidler i form af sprøjtemidler eller gødning.
Fordele
En ekstra produktion i Danmark af træ til energi vil have en række fordele for samfundet:
- En øget selvforsyning og enmindre afhængighed af andre landes skove
- En god fleksibilitet, hvor høsten kan tilpasses varierende behov over året og mellem årene
- Et lager, der vokser, mens træerne står og venter på høst
- En positiv klimaeffekt fra det øjeblik træerne sættes i jorden
- Nye rekreative arealer, hvor produktionen sker på skovrejsningsarealer
- Øget beskæftigelse, især i landområderne, hvor behovene er størst
Eller som vi sagde til ministeren: Træ er solenergi, som er lagret i verdens smukkeste lager – indtil vi har brug for det.
Ministeren positiv
Ministeren kvitterede for besøget og udtrykte stor interesse og forståelse for vort budskab. Han betonede til og med en særlig interesse for nærproduceret – det vil sige dansk – biomasse. Herunder flisen fra skovene, som kan betragtes som et overskuds- eller restprodukt i forhold til den egentlige tømmer- og kævleproduktion.
Denne interesse er en afgørende forudsætning for, at danske skovejere vil tilpasse skovdyrkningen med henblik på et maksimalt energiudtag. Blandt andet med et højere plantetal og et justeret træartsvalg, herunder med en større andel hurtigtvoksende pionertræer.
Herunder pressemeddelelsen, som skovbrugets organisationer udsendte efter mødet.
Læs endvidere en artikel fra bladet Skovdyrkerenom starten på flisproduktion i Danmark – ligeledes herunder.
phi@ skovdyrkerne.dk
- Files:
- Skovdyrkeren_19_Hvorkomflisenfra_01.pdf
- Ministeren_oensker_dansk_trae_til_energi_2015-10-05.pdf