Interessant afgørelse i skattesag
Landsskatteretten har i 2009 afsagt en bemærkelsesværdig kendelse, som kan og bør få betydning for alle skovejeres betaling af ejendomsskat.
Et af vore medlemmer har påklaget sin ejendomsskat med den begrundelse, at den såkaldte herlighedsværdi ikke bør indgå i beregningsgrundlaget for grundværdien. Skovejeren tabte i Vurderingsankenævnet, men vandt i Landsskatteretten. Og begrundelsen i dommen er helt principiel. Det vil sige, at mange andre ville kunne henvise til dommen.
Sagen angår en 33 ha stor plantage ved Tarm i Vestjylland. Myndighederne har udregnet en skovværdi på knap 850.000, og har herefter tillagt en herlighedsværdi på 931.000 kr. Det giver en sammenlagt ejendomsværdi på 1.750.000 kr. Grundværdien udregnes til 25% af dette beløb, svarende til 437.000 kr.
Men i dommen ser man bort fra herlighedsværdien, og grundværdien bliver herved kun 25% af de 850.000 kr., svarende til 212.000 kr. Konsekvensen er, at ejendomsskatten falder til det halve!
Teknik vedrørende beregningen af grundværdien
Rent teknisk drejer striden sig om Vurderingslovens §15. Skove beskattes ikke efter deres handelsværdi, ej heller efter deres ejendomsværdi, men efter deres grundværdi. Eftersom værdien af grunden under skovene er vanskelig at fastsætte, har man politisk vedtaget, at grundværdien ansættes til 25% af det, der hedder skovens ‘normalværdi’.
Vurderingslovens §15 specificerer, hvordan denne skal beregnes. Den skal afspejle skovens værdi ved ‘almindelig god skovdrift’. Altså en tilbagediskontering af de fremtidige gennemsnitlige indtægter. Værdien fastsættes ved tabelopslag. Derefter tillægges en standardværdi for jagten. Endelig kan der ifølge §15 stk. 4 tillægges værdien af andre indtægter på ejendommen, og her nævnes sommerbeboelse, restaurationsvirksomhed m.v. Men der står ikke noget om herlighedsværdien. Logisk nok, fordi den ikke giver nogle løbende indtægter. Den merværdi, som en eventuel øget herlighedsværdi er udtryk for, bliver jo avancebeskattet i forbindelse med et eventuelt salg.
Mange års fejladministration
Det korte af det lange er altså, at det i loven er forudsat, at ejendomsbeskatningen foregår på grundlag af de gennemsnitlige erhvervsmæssige indtægter (eller indtægtsmuligheder) i skovene.
Dette har også Dansk Skovforening fremført i deres diskussioner med myndigheder og politikere, således blandt andet på et foretræde for Skatteudvalget i april 2004. Men altså uden at have kunnet opnå gennemslag.
I stedet har skattevæsenet gennem mange år fulgt en praksis, hvor herlighedsværdien er blevet tillagt. Det fremgår bl.a. af Vurderingsvejledningen helt tilbage til 1968. Og SKAT’s centrale såkaldte Videns- og Kompetencecenter har fastholdt dette under den netop afviklede retssag. Men Landsskatteretten har nu afgjort, at det ikke er lovligt.
Præcedens?
Ud over, at man kan glæde sig på vegne af den skarpe og meget stædige skovejer i Tarm, så bliver man forstemt ved det forhold, at myndighederne igennem så lang tid har kunnet administrere på tværs af lovgivningen. Men man skal jo bruge pengene. I hvor stort omfang, det vil skabe præcedens, vides endnu ikke. Men det burde det afgjort gøre.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger
