Høstskovning af løv
Ligesom de seneste sæsoner forventer vi igen i år gode afsætningsmuligheder for bøg og ask i sensommeren og det tidlige efterår. Vi forventer pristillæg på 10 % for bøg, samt fortsat gode priser på ask.
Pristillæg på 10% for bøg.
Der bliver igen i år gode muligheder for afsætning af løvtræ til eksport i det tidlige efterår. Efterspørgslen på markedet er fortsat stor, og derfor kan der opnås et pristillæg på 10 % for bøg, som er skovet i sensommeren og det tidlige efterår. Der er også god efterspørgsel og pæne priser på enrække af vore øvrige løvtræer. Således forventer vi en positiv afsætning af eg. Vi forventer også pæn afsætning af ær, men her er det vigtigt at det kun skovesefter aftale med den lokale forening.
Hvornår skal jeg skove mit løvtræ?
Forventningerne til den langsigtede prisudvikling på løvtræ, er at prisniveauet forbliver stabilt. Til trods for en stor efterspørgsel på bøg, er priserne stort set uændrede. Det skyldes et meget stort udbud af hugstmoden bøg i europa.
Med forventningen om stabile priser på løvtræ er det alene skovbrugsfaglige overvejelser, du skal gøre dig, når du vælger hugsttidspunkt. Ud fra et økonomisk synspunkt anbefaler Skovdyrkerne, at hugstmodne og overmodne bevoksninger skoves. I sådanne bevoksninger oplever man at værditabet på grund af fejl, som rødkerne og råd, overstiger værditilvæksten i form af stigende vedmasse. Bevoksningen bliver simpelthen mindre værd med tiden. Efterårs-pristillægget er derfor en oplagt anledning til at skove stort bøg.
Kontakt din lokale skovfoged, hvis du vil vide mere om afsætning og skovning af løvtræ i efteråret.
06-08-2014 VidenCenter Råtræ