Stormsæson igen
Det er årstiden for storme og stormfald i skovene - her godt 15 år efter sidste århundredes største storm i 1999. I den anledning har Skovdyrkerne udgivet et 24-siders hæfte med gode råd om, hvordan man ved korrekt pasning kan gøre sit til at formindske fremtidens skader
Den danske skovforsker, Christian Nørgård Nielsen, som har forsket i træers stabilitet i mere end 30 år, mener, at store dele af stormskaderne i 2013 er selvforskyldte, og at der er mange, er ikke tager hensyn til den store viden om stormfald, som faktisk foreligger.
Skovdyrkerne har sammen med Christian Nørgård Nielsen udgivet et 24-siders hæfte, der omhandler, hvad man i sin pasning af skoven selv kan gøre for at forhindre eller mindske skaderne ved fremtidens storme..
Fem vigtigeting
I hæftet er nævnt devigtigste ting, man kan gøre:
1. Ved plantning skal eventuelle rodstandsende lag brydes og rødderne placeres alsidigt og hensigtsmæssigt i plantehullet. Mange planter bliver ikke sat, så de opnår en alsidig rodudvikling. De fleste tror, at det finder træerne selv ud af, når de først er i jorden, men det gør de ikke. De kommer sig aldrig over en dårlig plantning, hvor rødderne ikke placeres rigtigt.
2. Højtstående vand i kulturer og bevoksninger bør afledes. Stort set ingen planterødder bryder sig om at stå i vand. Højtstående vandstand giver et overfladisk rodsystem med meget større risiko for stormfald.
3. Man bør plante på stor afstand i skovens yderkanter mod det åbne land. Store afstande bevirker, at træerne får dybere kroner, et tilsvarende større rodsystem, og dermed en meget større stormstabilitet. I eksisterende bevoksninger kan man opnå samme effekt ved en hård tynding i kanten. Spørg din skovfoged, om bevoksningen kan holde til det.
4. Tynd tidligt og relativ hårdt i de unge bevoksninger (højde 6-8 m). Tynd især hårdt i randene. Senere tyndes gradvist svagere, og i bevoksningens sidste 20 år inden afdrift bør de fleste nåletræbevoksninger stå urørte.
5. Skab et skelet af stabiliseringsbælter gennem skoven. Dette kræver en langsigtet planlægning. Men hvis man først er kommet igennem med det, er stormfaldsrisikoen nedsat til en brøkdel.
Løv eller nål?
Mange tror, at stormrisikoen udelukkende er et spørgsmål om det rigtige træartsvalg. Det er rigtigt, at løvtræer sjældent vælter i vinterstormene, hvor træerne står uden blade. Men en efterårsstorm før løvfald tager ligeså hårdt fat i bøgene som i granerne.
Vælg derfor ikke først og fremmest træart efter stormfasthed, men sørg i stedet for, at alle bevoksninger bliver behandlet i overensstemmelse med ovenstående regler.
Hæftet er vedlagt december-nummeret af vort medlemsblad Skovdyrkeren. Hvis du ikke er medlem, men stadig er interesseret i at få mere viden, så send en mail til phi@skovdyrkerne.dk mærket ’stormfaldshæfte’. Eller endnu bedre: Meld dig ind i vores lokale forening!
