Ændring af stormfaldsordningen
Folketinget har vedtaget en lov, der indebærer ændringer i stormfaldsordningen. Loven træder i kraft i sin helhed 1.7.2018, men såfremt der kommer et stormfald denne vinter, vil det være omfattet af de nye regler.
Stormfaldsordningen yder tilskud til gentilplantning af stormfaldsarealer, såfremt skoven er omfattet af en basisforsikring mod stormfald.
Der er sket en række ændringer i ordningen. Samlet set er den lovgivningsmæssige ramme for stormfaldsordningen forbedret væsentligt for skovejerne – selv om der efter Skovdyrkernes opfattelse fortsat resterer nogle uhensigtsmæssige elementer.
Adgang til at tegne basisforsikring mod stormfald
Forsikringen er en forudsætning for, at der – udover erstatning – kan opnås tilskud. Skovejere kunne tilbage i 2001 frit tegne forsikring. Siden da har nytegning kun været mulig i forbindelse med ejerskifte – dog ikke ved generationsskifter. I den nye ordning kan der nu også nytegnes forsikring ved generationsskifter.
Skovdyrkerne havde helst set en hel fri adgang til at tegne forsikring fremover, men hilser dog denne forbedring, hvor ”arvesynden” afskaffes, velkommen.
Opsigelse af forsikringen
Skovens forsikring skulle opretholdes i 15 år efter en eventuel udbetaling af tilskud. Denne binding ophæves med den nye ordning. En skovejer kan nu frit opsige forsikringen uden at skulle tilbagebetale et eventuelt tilskud.
Efter Skovdyrkernes opfattelse skyldes denne ændring hovedsageligt, at myndighederne i praksis har haft store udfordringer med at håndhæve 15-års bindingen korrekt. Men enhver ophævelse af restriktioner for skovejeren er jo fordelagtig – uanset årsagen.
Definition af stormfald
Stormfaldsordningen udløses kun ved regionale eller landsdækkende katastrofer. I den nye ordning er definitionen af hvilke stormfald, der udløser ordningen, blevet mere præcis.
Et stormfald, der er større end 1 mio. m3, vil betragtes som et landsdækkende stormfald, hvor alle forsikrede, stormfaldsramte skovejere har mulighed for at få tilskud.
Et regionalt stormfald, hvor stormfaldet er større end den normale årshugst i regionen, vil udløse ordningen, således at forsikrede, stormfaldsramte skovejere i den pågældende region kan opnå tilskud. Regionerne er defineret som de såkaldte NUTS 3-landsdele.
NUTS 3-opdelingen er efter Skovdyrkernes opfattelse ikke optimal, ja nærmest uretfærdig. Det vil være sværere for jyske skovejere at få erklæret et regionalt stormfald end for skovejere på Øerne. Fx ville det sønderjyske stormfald efter orkanen Allan i 2013 ikke udløse tilskud efter den nye ordning. Skovdyrkerne har til og med Folketingets udvalgsbehandling af lovforslaget søgt at ændre på landsdelsdefinitionen i Jylland – men altså desværre uden held.
Fradrag ved tilskudsopgørelsen
I den gamle ordning blev der ikke ydet tilskud til et stormfaldsareal, der svarede til 1/60 af skovarealet i den pågældende skov. Dette bureaukratiske bundfradrag bortfalder, således at der nu kan ydes tilskud til hele stormfaldsarealet på ejendommen.
Spredt fald
I den gamle ordning kunne der i nogle tilfælde ydes tilskud til selvforyngelse på arealer med spredt fald. Denne mulighed bortfalder nu, da ordningen på dette punkt var vanskelig at administrere. Der ydes i den nye ordning kun tilskud til fladefald; hvilket tidligere udgjorde langt hovedparten – ca. 95% – af det samlede tilskud.
Minimumstørrelse af stormfaldsarealer
Den mindste størrelsen af stormfaldsarealer, der kunne opnå tilskud, har i praksis været 0,2 ha. Der har fra myndighedernes side været ønske om at hæve denne til 0,5 ha. Dette har Skovdyrkerne argumenteret imod, da en sådan ændring ville ramme de mindre skove meget hårdt.
Det er lykkedes at fastholde en minimumsgrænse på 0,2 ha. Den er nu skrevet ind i loven, så den ikke længere skal diskuteres med myndighederne ved ethvert stormfald og med fare for at den administrativt hæves.
tha@