Debatten om, hvorvidt statens skovbrug kan kaldes bæredygtigt, ender nu på tinge.

Med henvisning til Skov- og Naturstyrelsens pressemeddelelse fra september 2008, hvor Styrelsen proklamerer overgang til en ny naturnær driftsform, som ‘er langt mindre arbejdskrævende’ end det traditionelle skovbrug fordi skovene så at sige ‘planter sig selv’, har socialdemokraten Torben Hansenstillet følgende sprøgsmål til miljøminister Troels Lund Poulsen(Folketingets nummerering):

125: Er ministeren enig med professor Jørgen Bo Larsen i, at statsskovenes nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform intet har at gøre med klassisk naturnær drift, som Jørgen Bo Larsen har beskrevet i detaljer, og som er nedskrevet i Skov- Naturstyrelsens handlingsplaner, jævnfør omtale i tidsskriftet Skoven fra november 2008?

126: Er ministeren enig med lektor Christian Nørgård Nielsen i, at naturnær skovdrift forudsætter intensiv og faglig forsvarlig pleje for at opnå en skov, der er stabil og modstandsdygtig overfor klimaændringer end traditionel højskovsdrift, jævnfør omtale i tidsskriftet Skoven fra november 2008?

127: Vil ministeren oplyse, hvor stor en produktion af træ staten afskriver sig ved statsskovenes overgang fra traditionel skovdrift til deres nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform?

128: Vil ministeren oplyse, hvor stor en CO2-binding, samfundet går glip af ved statsskovenes overgang fra traditionel skovdrift til deres nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform?

129: Vil ministeren oplyse, hvor stor en kvalitetsforringelse af statsskovenes tilbageværende produktion, som ministeren påregner ved statsskovenes overgang fra traditionel skovdrift til deres nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform?

130: Vil ministeren oplyse, hvor stor en indtægt staten afskriver sig som følge af en ringere træproduktion (mængde og kvalitet) ved statsskovenes overgang fra en traditionel til deres nuværende langt mindre arbejdskrævende produktionsform?

136: Vil miljøministeren oplyse, hvilken effekt den valgte skovdrift i statssskovene vil have på statsskovenes langsigtede indtjeningsmuligheder set i et 20-80 årigt perspektiv?

137: Vil miljøministeren oplyse, hvordan statsskovenes træproduktion indgår i regeringens vision om et ikke-fossilt Danmark?

138: Vil miljøministeren oplyse, hvor stor en del af Skov- og Naturstyrelsens samlede lønudgift, der i dag dækkes ved indtægter ved træsalg, og hvad forventes denne andel at blive i fremtiden, når statsskovenes langt mindre arbejdskrævende arbejdsform er fuldt gennemført?

139: Hvad vil miljøministeren foretage sig i anledning af den kritik at statsskovenes produktionsform, som har rejst sig fra både danske skovbrugsforskere og -praktikere i efteråret 2008?

140: Hvor længe har miljøministeren været klar over, at statsskovenes produktionsform ikke længere har danske skovbrugsforskeres opbakning?

141: I 1994-97 lod Skov- og Naturstyrelsen i ‘Projekt Bæredygtig Skov’ firmaet nepenthes Consult og en række skovbrugsforskere analysere omkostningerne ved en konvertering fra traditionel til naturnær skovdrift. Resultatet pegede på store meromkostninger ved en forceret konvertering frem for en langsommere konvertering. Vil ministeren oplyse, hvorfor Skov- og Naturstyrelsen har valgt en forceret konvertering?

142: Vil miljøministeren anbefale landets øvrige skove også at praktisere den langt mindre arbejdskrævende driftsform, der nu praktiseres i statsskovene?

143: Hvordan vil miljøministeren stille sig, hvis statsskovenes ansatte – herunder skovridere, skovfogeder, skovarbejdere og forstfuldmægtige – ytrer sig offentligt i den aktuelle skovbrugsfaglige debat om statsskovenes bæredygtighed?

149: Vil ministeren oplyse, hvilken monitering og erfarings-opsamling, der er og vil blive iværksat fremover vedrørende den nye og langt mindre arbejdskrævende skovdrift i statsskovene?

Ministerens svar

Ovenstående byge af spørgsmål forventes besvaret i løbet af januar måned i Folketinget. Spørgsmålene opsummerer den kritik, som startede ved fyringen af 56 skovarbejdere i statsskovvæsenet begrundet i den nye ekstensive skovdrift. Hovedstriden går på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt eller nødvendigt- af hensyn til publikumsbetjeningen i skovene -i den grad atnedprioritere den almindelige, vedproducerende skovdrift. Det mener de fleste skovfolk ikke, at det er. Man mener tværtimod, at en skovdrift, der kun prioriterer natur og publikum, men som negligerer det økonomiske/produktionsmæssige, ikke kan kaldes bæredygtig.

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne