PEFC-certificering stiller krav til dokumentation af arbejdsgange, biotoper, plantninger med mere. Men i det daglige er der ikke meget ekstra arbejde.

Det fortæller Dorte og Søren Christiansen, Linå Vesterskov ved Silkeborg.

Linå Vesterskov blev PEFC-certificeret for knap 10 år siden. Dengang blev ejendommen certificeret i forlængelse af, at der var udarbejdet grøn driftsplan.

– Driftsplanen gjorde det nemmere. Mange af kravene havde vi opfyldt allerede som følge af den grønne driftsplan, siger Dorte Christiansen, som ejer skoven på i alt 450 hektar med primært nålebevoksninger.

Bedre priser

Helt konkret giver certificeringen to store fordele.

– Vi får et tillæg på afregningsprisen. Det er det ene. Derudover er certificering en metode til at sikre, at vi altid kan afsætte vores træ, siger skovejeren.

Hun lægger også vægt på signalværdien.

– Det er vigtigt, at vi viser omverdenen og vores aftagere, at her producerer vi under ordentlige forhold, fortsætter hun.

Skovdyrkerne kan certificere ejendomme

Linå Vesterskov har valgt at lade Skovdyrkerne stå for certificeringen og den årlige kontrol.

Skovdyrkerne har en gruppecertificering under PEFC, og derfor kan Skovdyrkerne certificere medlemmernes ejendomme.

Skovfoged Jens Julius Larsen udfører audits hos PEFC-certificerede skovdyrker-ejendomme

Han vurderer, at certificering i mange tilfælde kan være en god ide, fordi savværkerne i stigende grad efterspørger træ fra certificerede ejendomme.

– Det er den vej, det går. Ved juletid satte flere savværker deres tillæg op. Min vurdering er, at vi kommer til at se flere og flere krav fra opkøberne om certificeret træ, lyder det.

Læs mere i den nye maj-udgave af medlemsbladet Skovdyrkeren, som lander i medlemmernes postkasser i disse dage.

Bladet kan også læses digitalt Åbner eksternt link i et nyt vinduevia linket her.

jma@skovdyrkerne.dk

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne