Generalforsamling og regionalt medlemsmøde
Som tidligere annonceret i Skovdyrkeren afholder Skovdyrkerforeningen Vestjylland ordinær generalforsamling, onsdag d. 27. oktober kl 19.00 i Skarrildhus, Sdr. Ommevej 4, 6933 Kibæk.
I umiddelbar forlængelse af den 35. ordinære generalforsamling, afholdes der samme sted Regionsmøde for alle medlemmerne i Skovdyrkerforeningen Vestjylland.
Alle medlemmer samt ledsager er velkomne.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Valg af regionalt repræsentantskab og suppleant.
3. Eventuelt.
Det valgte repræsentantskab vil efterfølgende udpege det regionale medlem til hovedbestyrelsen i De Danske Skovdyrkerforeninger.
Når de officelle møder er afsluttet, runder vi af med to indlæg om certificering af skov – et af de områder, som er meget oppe i tiden, og som vi kan mærke interesser vores medlemmer.
Først fortæller produktions- og indkøbschef Simon Mikkelsen fra Nordlund, en af Danmarks helt store træindustrier, om markedets ønsker – og den stærkt stigende efterspærgelse på certifiseret træ og derefter gennemgår vi i hovedtræk, de krav der er til certificering af den enkelte skov.
Foreningen er vært for en lettere anretning og alle medlemmer med ledsagere er velkomne.