Allerede få år efter plantning kan man tage på skovtur i den nye skov.

Hvordan kommer jeg i gang?

Hos Skovdyrkerne har vi mange års erfaring med etablering af ny skov og tilplantninger i det åbne land.

Overvejer du skovrejsning er du derfor velkommen til at kontakte en af vore skovfogeder med henblik på rådgivning og et overblik over hvad det vil koste at etablere din nye skov. Det er ganske enkelt en uvurderlig hjælp, at have en tillidsvækkende konsulent ved sin side, når der skal navigeres i gennem junglen af tilskudsmuligheder og regler. Dette uden at miste fokus på slutproduktet: En ny skov opbygget efter dine ønsker og baseret på skovbrugsfaglig sund fornuft, der er tilpasset dine lokale vækstforhold.

Foruden at rette henvendelse til en konsulent skal du samtidig være afklaret om, at skoven kan ikke fjernes igen. Din landbrugsjord vil overgå til at blive fredskov og din nye skov vil skulle stå til eftertiden.

Hvornår kan jeg forvente, at min nye skov er færdig?

I de fleste tilfælde vil din nye skov tidligst kunne etableres i det førstkommende forår – året efter du har fået ansøgt om tilskud til skovrejsning. Søger du om tilskud til skovrejsning i 2014 vil din nye skov dermed tidligst kunne plantes i foråret 2015.

Hvad skal der ske inden, at min nye skov er færdig?

Vejen frem mod en vellykket skovrejsning kan inddeles i følgende faser:

a) Afklaring af mulighederne.

Gennemgang af arealet med henblik på, at afklare om det er egnet til skovrejsning og om der er udpegninger på arealet der enten understøtter eller forhindre skovrejsningen.

Ligger din jord ikke i skovrejsningsområde vil du måske kunne ansøge om at få jorden udpeget som skovrejsningsområde og derved forberede økonomien i projektet.

b) Udarbejdelse af skovrejsningsprojekt.

Der skal udarbejdes et projektkort efter dine ønsker og i henhold til tilskudsreglerne og skovbrugsfaglig sund fornuft

Skal der sammen med skovrejsning etableres en ny sø eller indarbejdes areal til lysninger, er det nu det skal projekteres.

Der skal færdiggøres ansøgning om tilskud, når din konsulent og dig har det færdige projektkort klart. Ansøgningsfristen er 15. maj 2014.

Ofte vil du modtage tilsagn i oktober-december måned. Når du har modtaget tilsagnet har du 2 år til at få etableret skovrejsning ellers bortfalder dit tilskud igen.

c) Skoven plantes, vokser og skal nydes.

Når arealforberedelserne er færdige og når vejret tillader det, er det tid til at få plantet din nye skov.

Efter tilplantning kan det i mange tilfælde anbefales, at man får opsat vildthegn og lader det blive stående indtil træerne er over bidhøjde.

En nyudsprungen skov er et fantastisk syn, når den står med små træer og små grønne blade. Men du skal huske at have en strategi for at holde beplantning fri for ukrudt således, at træernes vækst ikke hæmmes eller at du løber en risiko for, at planterne bliver kvalt af ukrudt.

Længe inden din nye skov bliver stor vil du have mange gode naturoplevelser. Nogle af de første dyr der flytter ind i din skov er diverse fugle og insekter og levere et mylder af liv. Når vildthegnet er væk vil din skovrejsning være en ren magnet for vildtet.

ADVARSEL: Skovdyrkerne vil dog godt advare om, at det at plante en ny skov godt kan blive en besættelse. Flere ejere der har fået plantet skov er kommet til at nyde at følge med i dens vækst i et langt større omfang end de havde planlagt.

God fornøjelse!

Videncenter Landskab – Marts 2014/jte




usemap=”#dakort” alt=”” />

Nord Øst Midt Vestjylland Syd Øerne Sekretarietet


Klik her for at læse skovdyrkernes faktablade om Natur & vildt

Skovdyrkerne

Sekretariatet

Parallelvej 9A

8680 Ry

info@remove-this.skovdyrkerne.dk

CVR-nr. 82 28 90 11

Jyske Bank 7560 – 1007943

Kontakt

Viden om

Om Skovdyrkerne

TYPO3 CMS

Cookies på Skovdyrkerne.dk

Når du besøger Skovdyrkerneshjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på hjemmesiden.

Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies.Læs mere.

Luk


Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne