Hvordan skovbruget fastholder et godt image
Under denne artikel findes nogle anbefalinger til skovejerne. De er udarbejdet af Dansk Skovforening, og de giver skovejerne nogle gode råd om, hvordan de kan opføre sig på forskellige områder med henblik på at minimere eventuelle konflikter med publikum, offentlighed og presse.
Under denne artikel findes nogle anbefalinger til skovejerne. De er udarbejdet af Dansk Skovforening, og de giver skovejerne nogle gode råd om, hvordan de kan opføre sig på forskellige områder med henblik på at minimere eventuelle konflikter med publikum, offentlighed og presse.
Tankegangen er, at skovbruget (og efterhånden også landbruget) er små erhverv, som kun beskæftiger en svindende del af befolkningen. Hvis vi ikke opfører os ’ordentligt’ efter det store flertals mening, så vil der bare blive lovgivet på tværs af vore interesser, og vor i forvejen begrænsede dispositionsfrihed på ejendommene vil blive yderligere begrænset.
Det kan altså være klogt at tænke lidt langsigtet og engang imellem at stikke piben ind.
Skovbruget har – måske især sammenlignet med landbruget – som udgangspunkt et godt image. Vi har det måske også lettere. Vi skal ikke have transporteret nogen grise, vore produkter skal normalt ikke puttes i munden, og vi bruger kun minimalt med gødningsstoffer og pesticider. Men vigtigst af alt: Skovene opfattes som en del af naturen, og det er jo positivt.
Men konflikter opstår alligevel på en række områder.
Adgang
Netop fordi skovene opfattes som en del af naturen, mener de fleste, at skovene er vores alle sammens. Det vil sige, at man føler, at man må have ret til at færdes overalt i skovene og i det åbne land i almindelighed. Det er som bekendt ikke tilfældet.
Vedlagte anbefalinger giver nogle gode retningslinier for, hvordan man undgår – eller håndterer, hvis man ikke kan undgå – konflikter med publikum. Et hovedråd er at vise åbenhed og imødekommenhed, både overfor den enkelte skovvandrer og for den organiserede færdsel.
Produktionen
Enkelte rabiate er også imod, at vi fælder træerne, især de store og gamle. Men selvom produktionsaspektet i skovene ikke siger de fleste noget, så har mange dog forståelse for, at træ er et vigtigt råstof, som nødvendigvis må produceres i skovene.
Vi kunne naturligvis gøre som japanerne og frede alle vore egne skove for så at importere de træprodukter, vi havde behov for fra udlandet. Men de fleste danskere er heldigvis så realistiske, at de godt kan indse det uholdbare i en sådan politik.
Det er altså vigtigt til stadighed at betone det naturlige i skovproduktionen. Det kan ske ved diskussioner med individuelle skovgæster og det kan ske ved større arrangementer, f.eks. på Skovens Dag (hvor skuffende skovejere i øvrigt benytter lejligheden til at tale skovbrugets sag). Man behøver ikke skjule, at vi også gør det for pengenes skyld.
Produktionen kan dog foregå på mange måder, og her har skovejeren et valg mellem mere eller mindre skånsomme løsninger. Tænk også på vort image i den forbindelse.
Jagt
Endelig er det en anstødssten for en del byboere, at der ermange skovejere, der skyder de vilde dyr.
Selv om det kan være svært at forstå, at bukkens død i springet over en træstamme skulle være værre end grisens død på slagteriet, er dette et relativt følsomt emne, hvor vi let kommer i defensiven i den offentlige debat (‘lystmord’).
Det gælder altså om at kunne forklare sig, og først og fremmest om at drive jagten, så det kan forsvares.
Det vedlagte papir giver også en del råd i den forbindelse. Det åbnes ved at trykke på teksten ved W-ikonen forneden på denne side.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger