Det er vist meget få, der planter nobilis som en ren juletrækultur. Men der er nok mange, der ønsker at udtage så mange juletræer i deres nobilis-kultur som muligt.

Men alle kender problemerne, hvoraf de vigtigste er knopdød, som forårsager usymmetriske træer og Sct. Hans-skud. Derfor er det sjældent, at der kan udtages meget mere end 10% juletræer i en nobilis-kultur.

Foreningen Danske Juletræer har for nylig haft en juletrædyrker fra nobilis’ens hjemland, USA, for at vise, hvordan man dér arbejder med Nobilis som juletræ. Der er tale om Chal Landgren fra Oregon State University, som har arbejdet med formning af nobilis i USA gennem mere end 25 år.Skovdyrkeren deltog i en af demonstrationerne, som blev holdt i en 7-årig kultur på Dønnerup, som var blevet behandlet i de to foregående år.

Reguleringen i praksis

Nu skal man være klar på, at amerikanerne ønsker meget tætte træer. Tætte træer går også på nogle markeder i Europa (f.eks. Frankrig), mens de fleste markeder i Europa ønsker mere åbne træer.

Chai Landgren demonstrerede den normale måde, hvorpå man grundlæggende former træerne i USA, nemlig ved sabling, som typisk foregår i det sene forår. Sablingen bliver kombineret med knoppilning i toppen samt kemisk topskudsregulering. Herunder ses et sår fra sidste års sabling. Det var ikke afskrækkende.

Der blev desuden på demonstrationen vist en række forskellige top-reparationer. F.eks. opbinding af en af grenene i topkransen, hvis den oprindelige top ikke findes. I så fald kortes de øvrige grene i kransen for at forhindre, at de også går op som top. Eller hele den øverste grankrans fjernes helt inde ved stammen for at fremprovokere en ny top. Også her kræves en regulering i næste etage.

Herunder er en sidegren bundet op som ny top. De øvrige sidegrene i kransen er kortet af med saks.

Angående kemisk skudforkortning i juletræerne har vi i øjeblikket ingen lovlige midler, idet både Pomoxon Extra og det nye middel ConShape venter på fornyet godkendelse.

De foreløbige erfaringer med topskudsregulering har været, at der kræves 3-dobbelt dosis i forhold til nordmannsgranen. Der var flere teorier om hvorfor – måske på grund af nålestillingen, måske på grund af det kraftige vokslag på nobilis’en. Top-Stop tangen synes at virke svagere end de kemiske behandlinger. Danske Juletræer vil forsøge at samle yderligere erfaringer på et møde den 20. september.

Pas på med gødskning

Der blev på demonstrationen i øvrigt advaret mod kvælstofgødskning i nobilis juletræsproduktion. En enkelt tilførsel af N havde i et forsøg øget procenten med Sct.Hans skud fra 3% til 30%, og samtidig fik man flere røde nåle. Men der kan meget vel være behov for tilførsel af andre stoffer som K, Mg m.fl. Men hvis man gødsker, skal man regne med, at der også skal vækstreguleres.

Chai Landgren fortalte i øvrigt om juletræsmarkedet i USA, at priserne fluktuerede endnu mere end herhjemme. For øjeblikket var man på toppen af priskurven, idet man fik 30$ for et træ, der for få år siden kun kostede 10$.

Forbehold

Det er vores hidtidige erfaring, at skal man lave formklippede nobilis juletræer, kræver det, at man sætter målet fra starten. Stedet skal være velvalgt – det vil sige ligge i læ og ikke udsat for frost. Og pasningen skal være mindst ligeså intensiv som for nordmannsgran. Alligevel er der ikke mange, der har succes – i hvert fald med de hidtil kendte metoder.

Der er heller ingen tvivl om, at en sabling vil forsinke og måske formindske udbyttet ved den/de første udtag til klip.

Endelig viser erfaringer fra nordmannsgran, at det oftest er de juletræsegnede træer, som også egner sig til at blive gode klippetræer. Altså risikerer man, at de træer, man skal bruge i en god klippekultur, det vil sige træer med kortvoksede skud og blå farve, bliver reduceret væsentligt ved et stort udtag af juletræer. Dette kan til dels undgås ved at markere de blivende klippetræer inden den intensive juletræsbearbejdning påbegyndes. Men også i nobilis-dyrkning kan det være svært både at blæse og have mel i munden.

Nyheden er skrevet af:

Per Hilbert

Skovrider emeritus