Skovbrugsforskningen ud med badevandet
Det ser nu ud til, at det sidste tilskud til forskning i skovbruget fjernes. Det åndehul for praktikere, der gerne ville have afprøvet nye idéer, nemlig ordningen med 'Tilskud til Praksisnære Forsøg', lukker med den nye finanslov. Ordningen med et budget på 2 mill. kr. har sin sidste uddeling i år - så er også dét slut.
Det ser nu ud til, at det sidste tilskud til forskning i skovbruget fjernes. Det åndehul for praktikere, der gerne ville have afprøvet nye idéer, nemlig ordningen med ‘Tilskud til Praksisnære Forsøg’, lukker med den nye finanslov. Ordningen med et budget på 2 mill. kr. har sin sidste uddeling i år – så er også dét slut.
Sidste år fjernede mantilskuddene til produktudvikling i skov og træindustri, samt tilskuddet til forskning i mere miljøvenlige produktionsformer i juletræproduktionen (PAF). Hvor er regeringens visioner?
De praksisnære forsøg
De praksisnære forsøg har i år modtaget ansøgninger på 5 millioner. Skovdyrkerne har været ganske aktive, idet vi er med med 3 ansøgninger ud af 18:
|
1. Skovfoged H.C. Graversgaard fra Skovdyrkerforeningen Nordøst-Jylland har søgt midler til undersøgelser vedrørende en lille, hjemmehørende art, nemlig tarmvridrøn. Med forsøget ønsker man at demonstrations- og inspirationsplantninger under overskriften ‘moderne mellemskov’, som blandt andet skal give varige eksistensmuligheder for denne ret truede træart. Blandt andet med henblik på øget diversitet i skovbruget. |
2. Samme H.C. Graversgaard har ansøgt om penge til afprøvning af forskellige provenienser af valnød. I forsøgene indgår endvidere forskellige grader af renholdelse i kulturfasen samt parceller med og parceller uden opstamning. Resultaterne skal give svar på valnøddens muligheder til vedproduktion, specielt som led i en tilpasning af skovene til fremtidens klimaforhold.
3. Forstassistent Ulrik Nielsen fra Skovdyrkerforeningen FYN har sammen med H.C. Graversgaard ansøgt om tilskud til anlæg afdemonstrationsforsøg med ‘forceret løvtrædyrkning’ i ær. Det skal undersøges, hvordan træerne reagerer på forskellige tyndings- og opkvistningsbehandlinger. Formålet er at vise vej til hurtigere indtægter og en generelbedre økonomi i løvtræskovbruget.
4. Skovrider Karsten Raae, Skovdyrkerforeningen Øst har ansøgt om midler til undersøgelser og forsøg i blandingsbevoksninger af bøg og lærk. Formålet er at finde behandlingsmetoder, der gør det muligt at fastholde en varig indblanding af lærk i disse bevoksninger med henblik på en forbedret værdiproduktion i bøgen.
Pengene er endnu ikke fordelt, så vi ved ikke, om nogle af disse ansøgninger nyder fremme. Men under alle omstændigheder er det absolut sørgeligt, at samfundet ikke længere vil være med til at støtte denne meget jordnære og praksis-relevante forskning i skovbrug.
Erhverv med mange mindre producenter er afhængig af en fælles forskningsindsats
Direktøren for Fødevareøkonomisk Institut Henrik Zoppe sagde for nylig på en konference på Christiansborg, at statslig støtte er helt nødvendig for at opretholde en forskning i de erhverv, der er karakteriseret af mange mindre producenter. Det gælder landbruget, men ogsåskovbrug og juletrædyrkning. Novo og Danfoss og Vestas skal nok klare sig – de har deres egne forskningsafdelinger. Men man kan ikke forvente, at de enkelte jordbrugsproducenter selv skal kunne overkomme og organisere den nødvendige forskningsindsats.
Fine ord – som ikke følges op af handling
Så mens man på Christiansborg taler om forskningens store betydning og nødvendighed, og om at vi skal være førende på verdensplan, forsvinder bevillingerne, og forskningen nedlægges – i hvert fald inden for alle de områder,vi arbejder med. Hvor er logikken? Logik synes ikke at være nødvendig i politik.
Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger