Eller hvor meget, andre lande kan bebrejdes for den skovrydning, der sker dér. Og hvor meget, disse skal have for at holde op. Det hedder i moderne klimaslang REDD (reduced emissions from deforestation and forest degradation).

Foruruligende hast

På mødet diskuteres ikke, hvilke teorier, der er de bedste til at forklare klimaforandringer. Men uanset, om man er enig med Rajendra Kumar Pachauri (IPCC), med Henrik Svensmark eller med Ole Humlum – så er det i hvert fald et faktum, at de tropiske skove forsvinder med foruroligende hast.

Det, der foregår i bl.a. Indonesien, Malaysia, Congo og Amazonas, er dybt tragisk. Hvert år forsvinder op mod 10 millioner hektar skov, hovedsagelig tropisk regnskov. De frigjorte arealer anvendes primært til oliepalmer, til soyadyrkning eller til kvæggræsning.

Værdier forsvinder

Ud over de værdier og det kulstof, der frigives ved skovrydningen, forsvinder med disse store arealer først og fremmest biodiversitet af en ukendt værdi. Gener og arter, som er udviklet gennem hundred tusindvis af år, og som kunne bruges i forædling, i levnedsmiddelproduktion, i medicinfremstilling m.v. i fremtiden.

Der er altså mange gode grunde til at få styr på denne økologiske katastrofe. Om det er muligt at finde metoder til løbende at måle skovenes tilstand og til at sikre, at en eventuel betaling kommer de rette til gode, er endnu uklart. Men forsøget må gøres.

Ingen dansk indsats

Som en sidebemærkning kan anføres, at det desværre ikke lige er her, Danmark har placeret sig i spidsen. Danida har gradvist gennem den sidste halve snes år fjernet det meste af støtten til skovbrug, og erstattet den med støtte til de mere politisk korrekte emner som kvinders rettigheder, god regeringsførelse, udjævning af indkomstforskelle o.l.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

Nyheden er skrevet af:

Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Skovdyrkerne