Temaaften: Klima, skov og Co2 – 29. marts kl. 19.00
At dyrke skoven er et af vores bedste værktøjer til at bremse klimaforandringerne.
Det argumenterer skovbrugsforsker Palle Madsen for, når han går på talerstolen d. 29/3 på Gothenborg.
Palle Madsen er ph. d. i skovbrugsvidenskab og professor på Skovskolen, samt seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
I 2019 var han medforfatter til bogen Klimaskoven, som foredraget tager udgangspunk i.
I bogen argumenterer han for at hvis yderligere 11% af Danmarks areal blev tilplantet med skov og anvendt til aktiv skovdrift, ville vi kunne reducere vores årlige netto CO2-udledning med 30%
Den dyrkede skov har en langt bedre effekt på klimaet end den urørte skov, fordi træ kan erstatte fossile brændsler og CO2-tunge materialer som beton, stål og aluminium.
Foredraget er gratis at deltage i for medlemmer af Skovdyrkerne og koster 100kr for ikke-medlemmer.
Der vil blive serveret kaffe og kage.
Tilmelding skal ske til kontoret ved Skovdyrkerne Midt senest d. 28/3 kl 12 på mail: midt@skovdyrkerne.dk eller telefon: 86 89 32 22