Der skal holdes rent – ikke gøres rent
”Er du tilfreds med dit nyplantede læhegn? – ”ja, der er ikke så meget som et græsstrå mellem rækkerne”
Hvorfor er renhold så vigtigt?
Kvaliteten af læhegn har ofte tendens til at blive direkte sammenlignet med renholdelses-indsatsen. Dette ikke helt uden grund. En ”kulturel” forklaring er, at læhegn traditionelt er blevet etableret hos produktionslandmænd, som lever af ukrudtsbekæmpelse i deres afgrøder. Derfor er ukrudtsbekæmpelse ligeledes en naturlig del af driften i læhegnene.
En mere økologisk forklaring er, at læhegn anlægges på markjord, hvor ukrudtstrykket (især kvik) er højere end i skoven. Derudover skaber den enorme randeffekt øget risiko for indvandring af græs på en meget stor del af det plantede areal.
En forretningsmæssig forklaring er, at ”de kollektive læhegn” der etableres gennem læplantningslaug traditionelt er blevet solgt med 3 års renholdelse, og at den efterfølgende afleveringsforretning har haft som kvalitetskriterie, at der skal stå et sundt og levedygtigt hegn, dvs. hegnet skal herefter kunne klare sig selv.
Der er ingen tvivl om, at renholdelse forbedrer væksten for planterne, og i mange tilfælde er det et ufravigeligt krav for succes/overlevelse.
Jo renere jo bedre! Tilvæksten er ligefrem proportional med renholdelsen – forudsat den tilstrækkelige mængde nedbør er til stede. Derudover afgiver den rene jord mere varme og beskytter mod frostskader.
En af fordelene ved en hurtig vækst er samtidig, at planterne i løbet af vækstsæsonen vil ”lukke”, det vil sige skygge ukrudtet væk i jordbunden. Jo højere vækst, jo hurtigere skygge (artsafhængig).
Hvordan renholdes et læhegn?
Valget mellem mekanisk/kemisk renholdelse er et spørgsmål om driftsformål (ejeres indstilling), læhegnets størrelse og til rådigværende materiel.
Al renholdelse skal ske som overfladebehandling af jorden, undgå at komme i dybden. Det skader det øverst liggende rodnet og bringer flere ukrudtsfrø frem til spiring.
Allerede forud for jordbearbejdningen skal der tages højde for maskinvalg til renholdelse. Maskinen skal kunne holde rent mellem rækkerne og der skal etableres en forager på 5-6 m. for enden af rækkerne. Redskaberne kan være en fjedertandsharve med gåsefodstænder, spaderulleharve eller lignende. Der renholdes mellem rækkerne, så tæt på planterækken, som det lader sig gøre. Til renholdelse i planterækkerne kan der i første vækstsæson påmonteres en strigle, som ”glider” hen over planterne og renholder i rækken. Det første år er planterne så ”elastiske” at de kan tåle denne behandling. I 2. vækstsæson vil det formentlig skade planterne. En anden mulighed (især ved mindre plantninger) er at renholde manuelt med hakke-/skuffejern.
Efter første vækstsæson bør jorden behandles med jordmiddel for at hindre fremspiring.
Den mekaniske renholdelse fortsætter i 2. vækstsæson startende med en round-up sprøjtning forud for udspring for herved at bekæmpe den fremspiring, som jordmidlerne ikke har kunnet bremse. Hvis plantehøjden tillader, kan den mekaniske renholdelse fortsættes. Hvis fortsættes renholdelse med afskærmet round-up sprøjtning.
I 3. vækstsæson er visse plantninger så høje, at den maskinelle renholdelse besværliggøres på grund af planternes højde. Planterne er nu i så god vækst, at de vil vinde konkurrencen med ukrudtet. Her vil renholdelsen ofte begrænse sig til en punktvis indsats de steder, hvor planterne ikke udvikler sig optimalt (i enden af hegnet eller ved skiftende jordbund).
En meget fleksibel mulighed er renholdelse med rækkegående maskiner, som kendes fra bl.a. juletræsdyrkningen. Maskinerne kan påføres forskellige redskaber til mekanisk renhold og har samtidig et avanceret sprøjtesystem, der sikrer en optimalt sprøjtning. Den arbejder uafhængigt af træhøjden og kan derfor anvendes længere i flere vækstsæsoner end de traktormonterede redskaber. Den kommer rundt overalt – også i enderne af rækkerne samt ved knæk i hegnet og kræver samtidig en mindre forager.
For at imødegå indvandring af græsser fra omgivelserne, er det vigtigt, at bekæmpe græsset uden for yderrækken. Denne mulighed skal skabes allerede i forbindelse med jordbearbejdningen – forud for tilplantningen. Sørg for at kultivere arealet min 60 cm uden for yderrækken. En optimal model er etablering af barjordsstribe, der samtidig skaber forbedrede levemuligheder for hønsefugle.
Undgå dækafgrøder, og dækning med træflis – det fjerner muligheden for en aktiv indsats, hvis der alligevel kommer fremspiring af
Hvis der skal kratryddes, er renholdelsen kommer for sent… Husk – der er lettere at holde rent end at gøre rent.
Videncenter Landskab -Juni 2014/rgb
By: rgb