Referat Generalforsamling 2019
Onsdag d. 23. oktober 2019 afholdt Skovdyrkerne SYD generaforsamling på Sønderjysk Landboforeningen i Vojens.
Formand Frede Andersen og skovrider Henrik Fredslund fremhævede at foreningen er inde i en positiv udvikling, med en god økonomi i året 2018/19. Kort sagt, er det forgangne år i Skovdyrkerforeningen Syd gået rigtig godt. Der har været et gunstigt marked for afsætning af skovens produkter, og vejrliget har samtidig givet gode muligheder for arbejde i skoven. Som følge heraf, har året budt på meget høj aktivitet, og deraf større omsætning end budgetteret. Aktiviteten og afsætningen af juletræer er stigende, trods dårlige priser. Afsætningen af klippegrønt er dog faldet.
Vi har desuden kunne byde velkommen til Martin Dittfeld, der er ansat som juletræsskovfoged fra d. 03. juni 2019.
Beretning og regnskab for året 2018/19 blev godkendt af forsamlingen. Der blev vedtaget uændrede kontingentsatser for 2019/20. Årsrapporten kan ses på hjemmesiden, under lokale nyheder.
Bestyrelsesmedlem Hans Jørgen Bladt afgik, og der skal lyde en stor tak til Hans for ikke mindre end 11 års ihærdigt arbejde. Hans erstattes af Jens Hansen. Jens Hansen kommer fra Als, og han vil blive præsenteret i det kommende nummer af Skovdyrkeren. Herudover modtages genvalg til Torben Paulin og Klaus Lundfold.
Suppleanter valgt Stefan Lyager og Niels Risager Uth.
Genvalg til statsautoriseret revisor Allan Schøne EY.