Inden generalforsamlingen er foreningen vært for en lettere anretning kl. 18.00

For medlemmer fra Fyn arrangeres der gratis buskørsel fra Vissenbjerg til Sorø.
Bussen afgår kl. 16:30 fra foreningens adresse hos Velas, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg.
Der vil ligeledes være mulighed for opsamling på P-pladsen ved Nyborg Station med afgang kl. 17.10.

Af hensyn til traktement og buskørsel bedes du tilmelde dig på tlf. 6262 4747 eller mail oer@remove-this.skovdyrkerne.dk senest den 18. oktober. Tilmelding til bus er bindende. Medlemmer der tilmelder sig buskørsel uden at møde op, vil blive faktureret omkostninger til forgæves kørsel.

Efter maden kl. 19 inviterer vi til debatmøde i ”Skovdyrkernes forsamlingshus”.

Vi vil gerne blive klogere på, hvilke initiativer vi kan tage indenfor de næste par år for at skabe en bedre forening, der giver mening for os alle.

Til at hjælpe os med en god debat, har vi inviteret Hugo Pedersen som moderator. Hugo er mangeårig leder i den offentlige sektor og underviser på bestyrelsesuddannelser for politisk valgte bestyrelsesmedlemmer. Han arbejder med facilitering af ledernetværksgrupper og rådgiver i offentlig/privat samspil indenfor byudvikling og velfærdsydelser. Hugo er passioneret jæger. Han er født i 1951.

Det vil igen i år være muligt at følge Skovdyrkerne forsamlingshus og generalforsamlingen virtuelt.

Den 19. oktober sender vi et link på mail til alle medlemmer. Ved at tilgå dette link har du mulighed for at følge generalforsamlingen virtuelt. Linket fungerer, når du modtager det, så der er mulighed for at teste funktionen inden generalforsamlingen.

Under generalforsamlingen har alle, der deltager virtuelt, mulighed for at skrive kommentarer og spørgsmål til salen.

Vi begynder at sende (streame) fra kl. 19, så der er også mulighed for at deltage virtuelt i Skovdyrkernes forsamlingshus.

I år er der generalprøve på digital afstemning

Vi tester i år et system, som er godkendt til at gennemføre digitale afstemninger. Systemet validerer alle deltagere og sikrer fuldstændig integritet og anonymitet ved afstemningen. Alle handlinger logges til revision. Datahåndteringen foregår i henhold til ISAE3000-standarden, der sikrer, at alle processer er gennemsigtige og overholder GDPR.

Digital afstemning er kun vejledende i år og du skal stadig afgive din stemme ved håndsoprækning eller ved at bruge de udleverede stemmesedler. Vi vil dog stærk opfordre til at alle deltagere, både hjemme og i salen prøver at stemme digitalt, da det allerede fra næste år kan blive den eneste måde at afgive sin stemme på.

I samme mail, som sendes ud den 19. oktober vedrørende virtuel deltagelse i generalforsamlingen, kommer der også et link og en beskrivelse til, hvordan man afgiver sin stemme digitalt.

For at kunne stemme digital skal du bruge dit medlemsnummer. Medlemsnummeret fremgår bl.a. af vores opkrævning af medlemskontingent. På denne faktura står det beskrevet som kontonummer. Kan du ikke finde dit medlemsnummer kan du få det oplyst ved at henvende dig på tlf. 6262 4747 eller mail oer@skovdyrkerne.dk

Der er således tale om to forskellige link; et til virtuel deltagelse i generalforsamlingen og et til digital afstemning.

Både virtuel deltagelse i generalforsamlingen og digital afstemning fungerer på alle platforme. Vi anbefaler, at du bruger en PC til den virtuelle deltagelse og din telefon til digital afstemning. Hvis du ønsker at anvende din telefon til digital afstemning skal du henvende dig på tlf. 6262 4747 eller mail oer@skovdyrkerne.dk senest den 18. oktober og vi vil sørge for at du sammen med mailen også får en SMS med et link til afstemningen på din telefon. Bemærk, at du også på din telefon skal bruge dit medlemsnummer for at kunne stemme.

Senest Kl. 20.30 begynder generalforsamlingen

Dagsorden for generalforsamling

  1. Valg af dirigent
  2. Ledelsens beretning
  3. Forelæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse
  4. a) Forelæggelse af budget.
    b) Godkendelse af kontingentsatser for det kommende år efter indstilling fra bestyrelsen
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

I umiddelbar forlængelse af den ordinære generalforsamling afholdes der på vegne af De Danske Skovdyrkerforeninger ordinært regionalt medlemsmøde.

– hvor der vælges det repræsentantskab, der efterfølgende indstiller et medlem til Skovdyrkernes hovedbestyrelse.

Dagsorden for ordinært regionalt medlemsmøde:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af regionalt repræsentantskab og suppleanter.
  3. Eventuelt

Dagsorden kan downloades som PDF ved at klikke her