Bæverstriden
I dag starter en retssag, der skal afgøre, om en lodsejer kan få erstatning for de skader, som de af staten udsatte bævere påfører hans ejendom
Naturstyrelsen satte i 1999 18 bævere ud i vandløbene på Klosterheden statsskovdistrikt i Nordvestjylland. Formålet var, at de skulle forbedre biodiversiteten i området ved deres dæmningsbyggeri. Tanken var blandt andet, at de nye søer, som opstod bag ved dæmningerne, ville komme til at gavne insektlivet.
De 18 bævere er nu blevet til mindst 200 stykker, og de har bredt sig uden for statens arealer og til en række vandløb, der afvander privat landbrugsjord. Her gør de påviseligt en del skader. Både ved ødelæggelse af træbevoksninger, som bæverne fælder for at få materiale til sine dæmninger. Og ved af ødelægge afdræningen på marker og enge, der ligger langs vandløbene.
Nu har en af de berørte lodsejere, Find Krarup Andersen-Fruedahl, Lemvig, sagsøgt Naturstyrelsen for de skader, han mener at kunne påvise på sin mark. Mange lodsejere følger uden tvivl retssagen med interesse. På grund af sagens principielle karakter medvirker medvirker tre dommere i stedet for som normalt kun en.
I vort blad Skovdyrkeren fra oktober 2016 havde vi en omtale af historien med de udsatte bævere, hvor vi blandt andet besøgte Find Krarup Andersen Fruedahl. 
Et link til artiklen her.
Når sagen er vigtig og principiel er det blandt andet fordi en række andre udsatte dyr kan være på vej ud i naturen. Det sker under overskriften ‘rewilding’, hvor man søger at gøre vores kultiverede landskab mere vildt igen. Hvilket som ovenstående sag jo antyder kan kollidere med den landbrugs- eller skovdrift, der foregår derude allerede, og med den ejendomsret, de enkelte lodsejer mener at have til sin ejendom.
I Skovdyrkeren fra december 2016 havde vi en omtale af de bestræbelser, der går under betegnelsen ‘rewilding’. Et link til artiklen her.
phi@