Nationalpark Sydfyn aflyst
Især på grund af folkelig modstand, specielt hos landmænd og skovejere, har folketinget nu bestemt at skrinlægge planerne om en Nationalpark Sydfynske Øhav
En lokal forening af skeptikere har netop i en pressemeddelelse konkluderet, at
- Den folkelige opbakning manglede
- Projektet byggede mere på turisme end på natur
- Projektet inddrog købstæderne frem for landområderne
- Styregruppen overfortolkede bestilte faglige rapporter
- Kommunerne i området var dårlige til at koordinere
Dansk Skovforening har gennem hele processen bakket op om de lokale lodsejere og disses synspunkter.
Skovejerne i området brugte i øvrigt skovrider Frands Fraas Nielsen fra Skovdyrkerforeningen Fyn som uvildig konsulent og indpisker i tæt samarbejde med Christian Ahlefeldt, Hvidkilde.
Hvor kommer den næste nationalpark?
I folketinget samler interessen sig nu om to nye nationalparker på Sjælland. Dels i Roskilde-området Skjoldungelandet, dels ved Hillerød Kongernes Nordsjælland.
I Roskilde-området findes ‘et hav af kulturhistoriske værdier, et helt særligt kulturlandskab, et væld af friluftsmuligheder, en række herregårde og de statslige Bidstrup skove’. Man håbersamtidig på en større folkelig opbakning end på Sydfyn.
Danmark har i forvejen 3 nationalparker – Thy, Mols Bjerge og Vadehavet. Flere andre er opgivet på grund af lokal, folkelig modstand, blandt andet Møn. Også arbejdet med Kongernes Nordsjælland har ligget stille, men søges nu startet op igen.
Hvorfor er det så svært?
Det store problem med anlæg af såkaldte ‘nationalparker’ i Danmark er, at der aldrig har været opstillet klare spilleregler for parkernes formål og indhold, samt vilkårene for de landmænd og skovejere, der bor i området. Det er jo ulige sværere i et tætbebygget landbrugsland end i f.eks. Nordsverige
Det har fra starten været uklart, om man satsede på naturbeskyttelse eller turisme (som jo ofte vil være i konflikt). Og det har været uklart, om land- og skovbrug kunne fortsætte uanfægtet. Blandt andet om den naturlige udvikling af den animalske produktion i områderne kunne fortsætte, eller om man kunne se frem til nye restriktioner, således at landmænd og skovejere blev en slags kustoder på deres egne ejendomme.
Man lagde det fra starten ud til en række lokale råd i de pågældende områder at diskutere sig frem til parkernes afgrænsning og indhold. Uden at give dem nogle klare rammer at arbejde indenfor. Var der f.eks. penge til erstatninger til ramte lodsejere?
Det har været en vanskelig, ofte umulig, proces. Men nogle steder er det altså lykkedes at slå bro over uklarhederne og uoverensstemmelserne.
Læs mere på hjemmesiden www.danmarksnationalparker.dk
Per Hilbert
Seniorkonsulent