I juli 1992 vedtog Folketinget en lov, derkrævede 2-meter dyrkningsfrie bræmmer langs de fleste af vore vandløb og søer. I maj 2011 blev 2-meter bræmmen udvidet til 10 meter i den såkaldte ’randzonelov’, der skal træde i kraft i september 2012. Nu foreslår fødevareministeren så en ændring i denne lov – en ændring, der vil give almenheden ret til at færdes på de udyrkede bræmmer.

Skovforeningen skriver på sin hjemmeside, at man ser med stor alvor på forslaget, og at ’man arbejder politisk for at ændre indholdet og begrænse skadevirkningerne’. Man skriver videre, at ’forslaget mangler fuldstændig en analyse af konsekvenserne for naturen og for de ejere, som har ansvaret for arealerne’. Endelig, at ’forslaget er uden sammenhæng med den balance, som naturbeskyttelsesloven fra 2004 udtrykker, og som hviler på et forlig fra 2002 mellem en række lodsejer- og naturorganisationer’.

Betydningen for skovene

Hvor der er skov op til et vandløb eller en sø, kræver randzoneloven ikke en dyrkningsfri zone i skoven. Der er derfor heller ikke adgang langs vandløbet gennem skoven.

I praksis kan man dog ikke udelukke, at folk, der går en tur langs vandløbet og støder på en skov, i stedet for at vende om vil fortsætte gennem skoven, selv om dette ikke er lovligt. (I private skove må man kun færdes ad etablerede veje og stier – se link herunder). Loven risikerer derfor at underminere de eksisterende adgangsregler til skovene.

Fred eller adgang?

Fødevareministeren skrev for nylig i JyllandsPosten: ’ Naturen er under pres. Derfor har det længe været regeringspartiernes holdning, at danskerne skal have øget angang til den – og det gennemfører vi nu’.

Det kan være svært at se logikken i dette synspunkt. En normal erfaring siger, at større adgang er med til at øge presset. Det er også i den sammenhæng sigende, at den organisation, der har set det som sin opgave at varetage naturens interesser herhjemme, hedder NaturFREDningsforeningen.

Argumentet om fred fremføres også af Dansk Landbrug, som skriver: ’Åbner man for ukontrolleret adgang i tide og utide langs vandløb og vandhuller/søer, så presser man de ynglende og rastende fugle og pattedyr væk herfra, og så får vi endnu ringere biodiversitet’.

Natur eller stemmer?

Det virker derfor som om det ikke så meget er naturen, der har været i regeringens fokus, men derimod adgangsmulighederne for befolkningen i almindelighed. Men det er nok også her, at de fleste stemmer ligger.

Per Hilbert
Sekretariatsleder
De Danske Skovdyrkerforeninger

phi@remove-this.skovdyrkerne.dk

By: Per Hilbert

Nyheden er skrevet af:

Per Hilbert

Skovrider emeritus