Ny skovarbejder på Sjælland
Skovdyrkerne Øerne ansætter skovarbejder på Sjælland
Vi har per. 1. marts 2021 ansat Søren Holm som skovarbejder på Sjælland. Søren skal indgå i vores drift på Sydsjælland, Lolland og Falster, hvor han skal varetage driftsopgaver såsom skovning, kulturrenhold, plantning og almindeligt forefaldende arbejde i skoven.
Vi ser ind i en stigende efterspørgsel på Sjælland de kommende år og og vores aktivitetsniveau har allerede nu nået et niveau, hvor det giver mening, at vi ansætter egen skovarbejder.
Søren bor i Næstved, er 31 år gammel, erhvervsuddannet træklatrer og skovarbejder, med kurser i bl.a. juletræer og åpleje.