Røde nåle
december 1, 2012
Fænomenet ‘røde nåle’, der mere klinisk betegnes CSNN – en amerikansk forkortelse for Current Season Needle Necrosis – er i år særdeles udbredt. I en sæson, hvor der samtidig er stort fokus på kvalitetskravene, kan det være en særdeles bekostelig oplevelse for de hårdest ramte producenter.
Skadebillede
Skadebilledet med ‘røde nåle’ har ‘altid’ været kendt i forbindelse med juletræs- og pyntegrøntsproduktion i abies-arter. Det opdages ofte i løbet af sommerperioden i form af mere eller mindre spredte ‘røde nåle’, hvor hele eller dele af nålen er ramt af en nekrose, hvor cellevæggen kollapser – med celledød og misfarvning til følge.
I starten kaldte man det ofte for ‘solskoldning’ og det er ikke en dækkende forklaring – men selv om forskningen ikke indtil nu har kunnet afdække årsagssammenhængen, rummer betegnelsen nok en del af sandheden.
Når skaden er opstået, er der ingen behandling. De røde nåle falder af, og træet vil overvokse skaden – men den er alvorligt deklasserende i både juletræer og pyntegrønt.
Årsager
Som det ser ud lige nu er følgende faktorer involveret i indbyrdes samspil:
- Klimaforhold og gødningstilstand omkring udspring: Næringsstoffet kalcium spiller en væsentlig rolle i opbygningen af en stærk cellevæg. Kalcium optages passivt i forbindelse med plantens transpiration. Hvis luftfugtigheden omkring udspring er meget høj optages kalcium derfor ikke – selv om der er tilgængeligtkalcium i jorden. Dette (mis)forhold fremmes formentlig relativt af høj vækstenergi (meget velgødskede træer) – fordi træerne dermed får et relativt størrekalciumunderskud.
- Svampesygdom spiller en ukendt rolle: En svamp med det videnskabelige navn Sydowia polyspora (i almindelige fagkredse ofte omtalt under sit gamle og mere mundrette navn Kabatina abietis) optræder meget ofte i forbindelse med skader. Svampen inficerer nålene lige omkring udspring – inden de hærdes og danner vokslag. Den kan senere i sæsonen erkendes som et ‘sort smudset mycelium på nålenes underside’.
Det er (nok) ikke svampen, der forårsager nekroserne – men den kan være med til at svække vokslaget på nålene (som beskytter mod ‘solskoldning’) og er nok også i sig selv et symptom på en svag cellevæg.
- Vejrliget i vækstsæsonen: Formentlig er en fugtig sommer med køligt vejr – afløst af solrige dage – den værste cocktail. De fugtige dages negative indflydelse på vokslagets tykkelse og kalciumoptagelsen afløses her af stress i form af kraftig indstråling og efterfølgende cellekollaps. Ofte vil man se, at sydligt eksponerede kulturer og enkelttræer er værst medtaget.
