Terrænpleje for ænder

Denne artikel giver et overblik over de faktorer, der påvirker vilde ænders trivsel, samt over ændernes krav til levested. En viden som kan bruges til at pleje og forbedre et områdes bestand af vilde ænder. Som udgangspunkt er det især gråænder, som plejen sigter på at gavne.  

Udbredelse og udvikling over de seneste år

Gråænder er naturligt hjemmehørende i Danmark.

Arten har ikke altid været så talrig, som det er tilfældet i dag. I slutningen af 1800-tallet var arten tæt på udryddelse på grund af hensynsløs jagt. Indførslen af fredningstider og ændret adfærd blandt jægere har igennem det sidste århundrede ændret dette billede væsentligt.

Fødevalg

Ællinger lever de første uger af insektføde, som de fanger på vandoverfladen og i vegetationen langs bredden.

Med tiltagende alder ændres fødevalget så frø, grønne plantedele, rodknolde og stængler udgør en stadig vigtigere del af fødegrundlaget.

Levevis

Gråænder er delvis polygame. I fangenskab vil én andrik kunne have flere ænder – op til 10 uden at befrugtningen forringes. I naturen vil gråænder dog derimod ofte leve monogamt.

Gråænder yngler overalt, hvor der er vand af bare en nogenlunde størrelse og kvalitet.

Gråænder placerer oftest reden i bredvegetationen i umiddelbar nærhed af vand. Der er dog også eksempler på, at gamle forladte kragereder eller lignede benyttes.

Der lægges i gennemsnit 11 æg og befrugtningen er oftest 100 %.

Ofte vandrer anden umiddelbart efter klækningen sammen med ællingerne langt over en mark fra et lille vandhul til et større vådområde med bedre betingelser.

Ællingerne trives bedst i varme somre, hvilket især skyldes, at produktionen af insekter her er optimal.

Tiltag til forbedring af betingelserne for andefugle

Mindre vandhuller og mergelgrave gror ofte til i pilekrat og andre løvtræer. Det er nødvendigt at sikre lys og luft til vandhullet, hvis det skal udgøre en attraktiv ynglelokalitet for gråænder og andre vandfugle. Nedskæring af opvæksten bør navnlig ske mod syd og øst således, at solen kan opvarme vandet dagen i gennem. Det varme vand har en betydeligere højere produktion af insekter end koldt beskyggede vandflader.

Etablering af brakstriber (randzoner) omkring søer og vandhuller kan på sigt formindske udsivningen af næringsstoffer, hvilket vil mindske tilgroningen.

Det er vigtigt for ællingerne at have mulighed for at komme op på land og få varmen. Mindre øer eller træstammer og sten er derfor vigtige elementer i vandhuller og søer.

Findes disse elementer ikke, bør vegetationen slås langs en del af bredden. Området skal være så stort, at ræven ikke kan benytte den omkringliggende vegetation som dækning.

Hvis vandhullet er af beskeden størrelse, er det ikke hensigtsmæssigt at etablere en ø. Øer i små vandhuller virker nemlig ofte dominerende rent æstetisk og risikoen for hurtig tilgroning forøges. 

I stedet kan der etableres “dasepladser” til ænderne ved udlægning af træstammer og store marksten. Dasepladserne er af stor værdi, ikke mindst for andrikkerne, der i rugetiden samles i “herregrupper” i bestemte søer. 

Mange kunstigt anlagte vandhuller er etableret med høje skrænter og opdyngede jordvolde. Ved at udjævne voldene og skrænterne kan vandhullerne forskønnes væsentligt, og i det omfang det er muligt, bør der etableres områder med sjapvand – dvs. med vanddybder på 0-40 cm. Frø og insektproduktionen er højest i disse områder, og er derved til gavn for ænderne.

Ifølge naturbeskyttelsesloven kræves der tilladelse til oprensning af vandhuller, der er større end 100 kvadratmeter. Denne tilladelse søges ved kommunen.

Gråænder yngler gerne i opsatte redekasser. Desværre tømmes disse oftest af krager eller rotter. En tunnel foran indgangen til redekassen kan i en vis udstrækning gøre kassen “kragesikker”. En anden billigere og bedre metode er redeskjul etableret af grangrene stukket i jorden i en rundkreds og samlet med snor i toppen. Denne form for redeskjul placeres på øer eller mindre holme og er relativt sikre mod kragefugle.

Udsætning og fodring af ænder

Udsætning af ænder med henblik på jagt er meget udbredt blandt danske jægere. Jagtloven tillader udsætning af 1 ælling pr. 150 kvadratmeter åbent vandspejl.

Udsætning af ænder kan betyde forringet vandkvalitet, idet ændernes afføring og ikke ædt foder forurener vandet. Det mest spændende naturindhold opnås derfor ved ingen eller begrænset udsætning af ænder.

Gråænder er taknemmelige at fodre. De æder gerne byg, hvede, majs og raps. Normalt foretrækker man at fodre med byg, da ænderne ellers kan blive for tunge og dermed ude af stand til at flyve optimalt.

Naturligt andetræk

Det bedste andetræk opnås ofte på vandhuller med beskedne dybder, fx oversvømmede enge og marklavninger.

I stedet for gravning af egentlige vandhuller vil det fra en jagtlig synsvinkel være hensigtsmæssigt at søge at etablere midlertidige oversvømmelser i det åbne land. Det kan ske ved at stoppe afvandingen fra grøfter og dræn. Denne etableringsform er langt billigere end opgravning ved anvendelse af gravemaskiner og dozer.