Bævreasp

Bævreasp (Populus tremula)

november 13, 2009

Bævreaspen i Danmark, en artikel om vækst, krav til jordbund, produktion m.m.

Bævreaspen har en vid geografisk udbredelse, og i vore nordlige og østlige nabolande spiller den en betydelig rolle. Hos os findes den mest som spredt indblanding i skovkanter og i hedekrattene, hvor den er uden større forstlig betydning.

Enkelte bevoksninger af polsk bævreasp har udviklet sig godt her i landet, og krydsningen mellem vor egen bævreasp og en nordamerikansk bævreasp giver en hybridasp.

Hybridasp

Hybridaspen har en stærkere højdevækst i ungdommen end nogen af de foran omtalte træarter. Den kan vokse på al slags jord, og den bør drives i omdrift på 30–35 år. På de bedre jorder giver den samme gennemsnitlige kubikmeter-produktion pr. år som bøg.

Desværre er det vanskeligt at fremskaffe planter af hybridasp, men kan man skaffe dem, bør de plantes med 2–2,5 meters afstand, og planterne skal beskyttes mod fejning. Bævreasp og hybridasp sætter mange rodskud, og bevoksninger af asp kan let forynges ved hjælp af rodskud, der fremkommer i stor og generende mængde, når gamle træer fældes. Rodskuddene kan også graves op og udplantes, efter at de har stået et år i planteskole.

Veddet

Bævreaspens ved er hvidt, let, blødt og uden kerne. Det anvendes til tændstikker, finér m.v., men vi har desværre ikke mere nogen tændstikproduktion i Danmark.