Blandet, dyrket skov i efterårsfarver

Kristtorn (Ilex Aquifolium)

Anvendelse

Der er mange gamle traditioner forbundet med anvendelsen af kristtorn. Beskrivelser af kristtorns anvendelse kan således tilbagedateres til den klassiske oldtid, hvor arten blandt datidens druider blev betragtet som hellig.

Som prydtræ er kristtorn ved at være stedsegrøn (som det eneste vildtvoksende løvtræ i Norden) og ved sine smukke længe siddende frugter eftertragtet til dekorative formål. Ved juletid benyttes dens grene i udstrakt grad til dekorationer samt kransebinding.

Udbredelse

I Europa forekommer der tre arter af kristtorn, hvoraf Ilex aquifolium (normalt kaldet almindelig kristtorn eller blot kristtorn) er den vigtigste art i det atlantiske Nord-, Vest- og Mellemeuropa. Som ved andre atlantiske planter, forekommer kristtorn i Danmark, på grund af sin følsomhed overfor streng vinterfrost, fortrinsvis i kystområderne i den Sydøstlige del af landet.

I Danmark optræder kristtorn hyppigst, som en lav busk (næppe mere end 10 meter høj), under især gamle lettere lysåbne bøgebevoksninger.

Sorter

Grundet relativ stor genetiske variation, vil formering ved frøsåning give anledning til afkom med ukendte egenskaber. Stiklingeformering er således nødvendigt for at sikre afkommets farve, bladform, frugtsætning mv. De mest almindelige kloner er:

I. aquifolium ‘Ils’ Dafo:
Tåler afskæring. Kraftigt tornede bladrande. God vækstkraft. Vinterfrost følsom.

I. aquifolium ‘Ilman’ Dafo:
Kraftigt tornede bladrande. God vækstkraft. Ingen frugtsætning.

I. aquifolium ‘Alaska’:
Kraftigt tornede og bølgede bladrande. Meget mørkegrønne blade. Længe siddende frugter. Meget hårdfør.

I. aquifolium ‘J.C.van Tol’:
Kun få torne. God vækstkraft. Rig frugtsætning.

I pyntegrønt øjemed, er det især kombinationen af tornede bladrande og rig frugtsætning der efterspørges.

Plantemateriale

Kristtorn kan med fordel stiklingeformeres i mistbænk eller på plastdækkede bede, på såvel friland som i væksthuse. Stiklingerne klippes i perioden juli til september. Det er vigtigt at stiklingerne holdes fugtige indtil stikning. Efter behandling med rodfremmende hormon stikkes stiklingerne i en blanding af spagnum og sand (forhold 2:1). Stiklingerne skygges indtil rodvækst har fundet sted. Den efterfølgende vækstsæson klippes stiklingerne et par gange inden de omplantes.

Frøformering af kristtorn foretages sjældent, eftersom det er en ganske omstændelig proces. Efter at have separeret frugtkødet fra stenene (frøet), som lægges i fugtig grus/sand, tager det 1½ år at bringe frøet til spiring. Endelig vil frøformering på grund af store genetiske variationer give anledning til afkom med relativt ukendte egenskaber.

Dyrkning: teknik og fordringer

Under naturlige forhold synes kristtorn at stille større krav til de klimatiske forhold end jordbunden. Arten findes således både på muld-, mor- og kalkbund samt tørre og fugtige jorde. Evnen til at holde på bærrene i efteråret tiltager med stigende nærings- og fugtindhold i jorden (bortset fra vandlidende).Vigtigst er at den nyder tilstrækkelig beskyttelse, mod især vinterfrost.

Netop beskyttelse mod vinterfrost er et forhold, som nøje bør tages i betragtning ved kommerciel dyrkning af kristtorn. Beskyttelse i form af overstandere er desværre ensbetydende med reduceret lyseksponering, hvilket vil lede mindre tilvækst og færre bær. Udvælgelsen af frostbeskyttede lokaliteter samt etableringen af læbælter kan være et muligt dyrkningmæssigt kompromis.

Planteafstand mellem 1.25 og 1.5 meter på hver led. Kristtorn kan udplantes såvel forår som efterår.

Renholdelse under etableringsfasen er vigtigt. Kristtorn tåler ikke Roundup, hvorfor kemisk ukrudtsbekæmpelse bør foregå ved afskærmet sprøjtning.

Normalt er bladene mest tornede i den nedre del af planten, mens blade på den øvre del er helt uden torne. Gennem beskæring holdes planterne lave, og bevare herved ungdomspræget med de tornede bladrande.

Ved naturlig frøformering begynder planterne at blomstre i 10 års alderen (med heraf følgende bærdannelse).

Som ved øvrig klippegrøntproduktion, kvitterer planterne positivt ved punktgødskning i vækstperioden. For mængder, udbringningsmetoder- samt tidspunkter henvises der til afsnittet om gødskning af nordmannsgran.

Skadevoldere

Produktionen er generet af flere forskellige sygdomme. I det følgende er en række skadevoldere beskrevet.

I løbet af sommeren minerer larver fra kristtornminerfluen (Phytomyza ilicis) først bladenes midternerve, og siden hen hele bladfladen. De første tegn på angreb ses i løbet af december som gullige til rødbrune pletter, der i vinterens løb udvikler sig til slyngformede gangminer. Hvor der kun er tale om enkelt-træer kan en bekæmpelse ske ved indsamling og afbrænding af de affaldne blade med de overvintrende larver. Bekæmpelse med insekticider (visse pyrethroider) kan finde sted i forbindelse med æglægningen, som finder sted ultimo maj til medio juni. Virkningen holder kun i et par uger. Gentagen behandling kan være aktuel frem til begyndelsen af juli. Forskningscentret anbefaler dog ikke unødvendig anvendelse af pyrethroider, idet minérfluens naturlige fjender også bliver ramt.

Angreb af den rød/gråbrune/sorte kristtornbladlus (Aphis ilicis) forekommer på nye skud og blade, især i forbindelse med kraftig nyvækst som følge af beskæring. Skadesbilledet er krølning af bladene. Modforanstaltninger er kun effektive, hvis de sættes ind tidligt, det vil sige når de første moderlus konstateres. Der kan være tale om brug af malathion, pyrethroider, et bladlusespecifikt middel som Pirimicarp eller simplere midler som insektsæbe eller olieemulsion.

Møllet (vikleren), Rhopobota naevana, optræder relativt hyppigt på kristtorn. De unge larver, der klækkes i løbet af foråret, lever af nye blade den spinder sammen. Disse blade bliver ødelagt, og skadens omfang kan især være omfattende efter beskæring. Bekæmpelsen er vanskelig. Bedst er det at forsøge at ødelægge de nyklækkede larver i maj og juni. Malathion samt visse pyrethroider kan anvendes.

Høstmetode og mængder

Kristtorn er kendetegnet ved en stor regenereringsevne (genvækst), hvilket udnyttes i pyntegrøntsammenhæng. Pga. denne evne kan plantehøjden ved regelmæssig beskæring af toppen med fordel begrænses til 1.5-2.0 m. Ved at begrænse højden og klippe grenene ca. 10 cm fra stammen, giver dette tilpas lystilgang til at sikre genvækst og blomsterdannelse (bærproduktion).

Det er blevet påvist at klippeintensiteten påvirker kvaliteten af de klippede varer. Hidtidige undersøgelser anbefaler en mellemting af følgende klippemetoder:

Det nemmest afsættelige produkt (regulære grene på 15-40 cm), samt mest stabile klippeudbytte, opnås tilsyneladende ved hvert år at udføre klipning med middelsvær intensitet.

Klippes der for hårdt og for hyppigt vil planterne udvikle mange korte skud af ringere kvalitet.

Danske erfaringer med kristtorns produktionspotentiale er relativt beskedne. Det må dog formodes at produktionen ved 10 års alderen ligger på niveau med andre pyntegrøntarter.

Marked og priser

Kristtorn er en af de mindre nichearter, der udnyttes til pyntegrønt, og som har en rimelig konstant efterspørgsel. 

Højsæsonen findes i forbindelse med julen, hvor kristtornen oftest leveres i sække.

Engros-priserne er afhængig af bærsætningen. I vinteren 2002/03 var priserne omkring 25-35 kr./kg. Den relativt høje pris er en god indikation på de store dyrkningsomkostninger, der er forbundet med produktionen af kristtorn. Ligeledes er der tale om et begrænset markedspotentiale.