Avnbøgens nordgrænse går igennem Danmark, og vi finder hyppigst træarten på Lolland og Bornholm.

Bøgeskov

Jordforhold for avnbøg

Avnbøgen forekommer særlig på svær lerjord og næsten altid i blanding med andre træarter, navnlig bøg. Også i undervæksten under eg er avnbøg ret almindelig.

Hvor avnbøgen forekommer i bøgeforyngelserne, har den en tilbøjelighed til at vokse fra bøgene og undertrykke disse. Man bør da på et så tidligt stadium som muligt fjerne avnbøgene i udrensningerne. Avnbøgen kan nemlig ikke senere følge med bøgen, og bøgekævler er den bedste handelsvare.

Avnbøgen gør nytte

Nu skal man imidlertid ikke helt kaste vrag på avnbøgen. Den har undertiden en opgave i bøgeforyngelserne, hvor avnbøgen bedre klarer forårsfrost og græsvækst end bøgen, og hvor det ovenikøbet er sådan, at mus og vildt foretrækker at æde avnbøg fremfor bøg, hvis de har chance for det.

Udseende

Avnbøgestammer har en tilsvarende lys og glat bark som bøgestammer; men de to arter er dog lette at kende fra hinanden, da avnbøgestammen har et meget uregelmæssigt tværsnit, fordi der løber nogle uregelmæssige kamme på langs af stammerne. På tynde avnbøge er der ofte mange vandris.

Avnbøgens ved er lyst og kaldes undertiden “hvidbøg”. Det er uden kærne og meget slidstærkt. Det er tungere og hårdere og af en højere brændværdi end bøg.

Brug af avnbøg i produktion

Tidligere blev avnbøg på grund af det hårde ved anvendt til skolæste, værktøjsdele m.v.; men det er nu næsten slået ud af plastik og andre kunstprodukter. Priserne på avnbøg-effekter er derfor ikke så gode, som de har været.