Invasive plantearter
Nogle steder udkonkurreres de naturlige plantesamfund af indførte planter - de såkaldte invasive arter. En ejendoms natur kan således forringes, hvis disse arter først indfinder sig.
Truslen kan til dels forebygges på den enkelte ejendom ved at undlade plantning eller såning af invasive arter. Hvis en invasiv art alligevel viser sig på ejendommen, kan den lettest bekæmpes inden den spreder sig. Det gælder altså om at være opmærksom på problemet i tide.
De invasive plantearter
Invasive arter – også kaldet landskabsukrudt – er betegnelsen for en række plantearter, der er indført i den danske natur.
Fælles for de invasive arter er, at de relativt nemt tilpasser sig nye omgivelser. De er så konkurrencedygtige, at de på visse voksesteder helt kan udkonkurrere og fortrænge den oprindelige flora.
Arterne er ikke oprindelige i Danmark, og har derfor sjældent naturlige fjender her i landet. Der findes ofte ikke skadedyr og sygdomme, der modvirker en spredning.
Arterne har typisk en hurtig vækst og et stort bladareal eller et tæt rodnet. De er herved i stand til at true et naturligt plantesamfund.
Desuden har de i mange tilfælde stor frøsætning, så de hurtigt spreder sig over store arealer eller til helt nye områder.
Forebyggende bekæmpelse
Flere af de invasive plantearter spredes i forbindelse med plantning af skov, vildtplantninger levende hegn mv.
Rynket rose og snebær plantes som lægiver rundt om remiser, mens glansbladet hæg er plantet i både læhegn og skove. I de seneste år er flere af de aggressive arter dog taget ud af forskellige tilskudsordninger, hvorved risikoen for spredningen er reduceret.
Når remisen eller læhegnet etableres, skal man vælge egnede plantearter. Her bør man kende de enkelte arters egenskaber og ikke mindst oprindelse. Kan man finde en hjemmehørende busk til remisen med nogenlunde samme egenskaber som den indførte art, bør dette alternativ anvendes.
Desuden ved man ikke på forhånd, hvilke af de indførte arter, der kan med tiden kan udvikle sig invasivt. Fx. havde rynket rose været tilstede i Danmark i en årrække inden den begyndte at sprede sig aggressivt.
Hurtig indsats
Der kan på den enkelte ejendom ofte ydes en aktiv indsats mod udbredelsen af landskabsukrudt. Opdager man fx. en enkelt bjørneklo, bør den straks fjernes. Får den lov til at udvikle og sprede sig, er den nemlig næsten umulig at komme til livs.
Bekæmpelse
Er landskabsukrudt tilstede i mindre omfang, kan bekæmpelse foretages manuelt ved oprykning eller opgravning af de enkelte planter.
Flere arter af landskabsukrudt (som kæmpe-bjørneklo og rynket rose) breder sig dog så hurtigt og i så stort et omfang, at en manuel eller mekanisk bekæmpelse ofte ikke er mulig.
I stedet kan man evt. forsøge sig med afgræsning af arealet fx med kreaturer eller får. Det er en effektiv løsning, men man bør dog være opmærksom på, at andre plantearter samtidigt afgræsses og at naturtypen derved ændrer karakter.
Endelig er der mulighed for en kemisk bekæmpelse, fx. med RoundUp. Denne løsning skal bruges med omtanke, og man skal sørge for at overholde gældende regler for udbringning af pesticider på det pågældende areal.
Hvis du vil vide mere:
Link: www.naturstyrelsen.dk
Pjecer: – Kæmpe Bjørneklo – forebyggelse og bekæmpelse. (Skov og Landskab).
– Beskyt den vilde flora langs kysterne. Rynket rose og andre indførte planter. (Skov- og Naturstyrelsen, m.fl.).